Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. oktober 2003.
Der var engang en lille bagerbutik, hvor bageren var så glad. Der blev bagt på livet løs, og de gode kunder lagde mange penge i den lille røde pengekasse, der hver nat blev låst inde med bagerens store nøgle.
Men en skønne dag snakkede bageren med nogle af de andre bagere. De mente, at et splinternyt elektronisk kasseapparat - det måtte man bare have. Vor gode bager var ikke den, der ville stå bagest i køen for nytænkning, så han bestilte fluks et super duper kasseapparat med "Intet inside" Premium 5-processor og den bedste software fra Microbrød, der både kunne besvare hans post, ordne regnskabet og tælle alle bollerne på en studs.
Og det spillede bare derudaf, og alle kunderne var imponerede over de glade melodier og muntre lys, der spillede, hver gang nogen bestilte det mindste.
Men en skønne dag kom der en mand fra McMantec og sagde:
- Milde mayonnaise, du har jo hverken anti-bakcille eller brændende mur mod indtrængende høkere. Du er jo fortabt!
Nu mente vor bager, at det jo altid havde været nok at tage den lille røde pengekasse og låse inde, hans opskrifter havde han i hovedet, og kunderne kom af sig selv, idet han altid sørgede for at lade vinduet stå åbent, så duften af det gode brød rigtig kunne reklamere for hans lille bageri. Derfor mente han ikke helt, at han var fortabt.
Manden fra McMantec blev dog ved med at fortælle om de grumme, forfærdelige høkere, der helt sikkert ville snige sig ind og slukke alle lysene på kasseapparatet, og hvor tæt bageren var på den sikre fallit og efterfølgende fattiggård på grund af det. Til sidst bestilte bageren da også både anti-bakcille og brandmur, selv om han da lige godt syntes, at det var noget dyrt, og at den lille røde pengekasse da havde været god nok i lang tid.
Og bageren var da også imponeret over den anti-bakcille, der var et apparat med små hamre, der dunkede løs på al indkommende post. Selv om bagerens mosters pakke med kvædemarmelade fik nogle buler, så mente bageren, at det var en god ting. Også den brændende mur var han imponeret over. Den lyste så fint om natten, og var man hurtig, kunne man også få penge ind og ud af kasseapparatet uden at brænde sig eller svide sedlerne.
Alt gik fint, indtil manden fra McMantec kom igen.
- Himmel og sidesalat, du har jo ikke opdateret anti-bakcille eller den brændende mur. Du er mere end fortabt, du er en bakcillespreder!!!!, sagde han.
Her troede bageren, at det nye komma var det allerværste i verden, men han kunne forstå på den ophidsede mand, at der var alvorligere ting til. Derfor gav han sig straks til at læse i Sikkerhedstidende, hvor den stramme mand fra McMantec heldigvis havde et abonnement til salg.
Men det viste sig, at der skulle skiftes hamre og brændende mursten hele tiden. Og derfor havde bageren efterhånden slet ikke tid til at bage og måtte ansætte en assistent. Hun tog sig af kasseapparaet, mens bageren fik gang i ovnen igen. Nu gik det godt en stund, indtil assistenten var ved at be-svime af træthed, fordi hun havde så travlt med at læse i Sikkerhedstidende, at hun måtte have en hammerassistent. Og nu kom manden fra McMantec igen og råbte:
- Rædsel og ræddiker. Du har jo ikke fået brandprøvet din brændende mur?? Hvordan ved du så, at den kan brænde alle høkerne??!?
Heldigvis kunne manden fra McMantec selv brandprøve den brændende mur. Han efterlod en metertyk rapport om kvaliteten af de brændende mursten hos bageren og vinkede farvel, mens han gumlede på det første af de 875 stykker wienerbrød, som han skulle have for ulejligheden.
Mens bageren sad på et stabel aflagte rugbrød og læste i rapporten, tænkte han: "De må ligegodt være grumme alle de høkere, for gud hvor tager det her megen tid!" Men nu bemærkede han, at lyset fra butikken var gået ud. "Hov er den brændende mur nu slukket??" tænkte han. Da han stak hovedet ind i butikken, så han, at alt var slukket, og det nye kasseapparat stod tomt. Bagdøren, som han her på det sidste havde glemt at lukke, stod åben, og i sneen udenfor kunne han se fodsporene fra assistenten og hendes assistent, der havde snuppet alle pengene og to lottokuponer.
Tilbage sad bageren og græd, for nu havde han lært, at sikkerhed kommer fra hjertet, og at anti-bakciller og brændende mure kun er redskaber uden sjæl.
