Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. oktober 2003.
IT-selskabernes flittige brug af kundereferencer undrer mig indimellem. Det hænder ofte, at kunden er et kendt selskab med en lysende fremtid bag sig. Også, at det er en kunde, der trods massive investeringer i enhver ny revolutionerende it-brug, aldrig har evnet at kravle op af 3. divisionsdyndet. Jeg har tilmed oplevet tilfælde med kundereferencer, der ville være i samme liga, som hvis Harley Davidson brugte en berygtet rocker på bistandshjælp som ‘star'.
Når man oveni ved, at en visse ‘tilfredse' kunder får deres it-produkt til spotpris, netop fordi de indvilliger i at være referencekunde, blegner glorien også. Dertil kommer hele it-branchens eget fætter-kusine-cirkus med en syndflod af indbyrdes promoveringer.
At en tilfreds, professionel virksomhed tæller langt mere for et it-produkts omdømme end en annoncekampagne til en halv mio. kr., vil jeg på ingen måde bestride. Troværdigheden er alt andet lige højere. Men jeg tirres.
Jeg bliver især tirret, når leverandører af den type software, der for tiden kaldes Business Intelligence eller Business Analytics, praler med visse af deres referencer. Indtil flere gange har jeg hørt en stor kendt dagligvarekoncern med to butikskæder nævnt som flagskibet blandt kundereferencerne. Det er en koncern, der sætter skilte med ‘TILBUD' på varer, hvor man kan spare én krone på en pris på 40 kroner!
Man skulle tro, netop BI-leverandører, der synger sange fra de varme lande om, hvor kloge de gør kundernes beslutningstagere, selv burde være klogere.
Professionelt udført detailsalg handler om godt købmandsskab, Fingerspitzgefühl samt lysten til give kunderne en ekstra oplevelse, når de handler. Disse faktorer kan selv ikke verdens dyreste Business Intelligence-software erstatte.
Vi kender alle en anden detailkoncern, der i sine kæder gør det langt bedre uden så massive investeringer i BI, som den ofte fremhævede koncern. Men min bedste købsoplevelse udi det danske, fik jeg for fem år siden i et mindre, privatejet supermarked i Holbæk.
Strandberg Supermarked har ikke investeret en krone i BI-software. Her sidder forretningsintelligensen i hovederne på de enkelte afdelingsledere, der i samspil med ‘købmanden', sørger for, at sortimentet er både bredt og dybt. Bredden giver hurtig omsætning. Dybden giver ekstra oplevelser og mindre besvær med at finde varen.
Supermarkedet bestod de tre ‘eksaminer', som jeg stadig den dag i dag giver butikkerne karakter efter: Jalapeno-testen (friske jalapeno-chilier), sardin-testen (i olivenolie) og sardel-testen. Alle tre produkter, som jeg og gemalen altid forsøger at have i køkkenet, men som ikke har været lette at finde.
Inden BI-softwareleverandørerne frustreres helt, må jeg dog tilføje, at købmanden er på nippet til at indføre bon-analyser. De har været foretaget i årevis hos den koncernen, der er storforbruger, af BI. Her har man imidlertid stadig ikke den dag i dag fundet ud af, at for eksempel friske Jalapeno-chilier er hotte på mere end en måde. Det fremgår jo ikke af kassebon'en.
