Navnenyt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 6. november 2003.


Borean Pharma har ansat Johanna Holldack som ansvarlig for forretningsudvikling og kliniske forsøg samt til at gennemføre planlagt strategi om partnerskaber og licensiering af produkter. Johanna Holldack kommer fra en stilling som Chief Operating Officer ved MediGene AG, Martinsried i Tyskland.

Kaare Christensen, professor ved Epidemiologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet i Odense, har modtaget 1.260.000 kr. fra Lundbeckfonden. Donationen skal bruges til at undersøge genetiske og miljømæssige faktorers betydning for depression i et stort tvillingestudie med over 10.000 deltagere.

Lars E. Schmidt, Medicinsk Hepatologisk afdeling A på Rigshospitalet har modtaget Schering-Ploughs leverpris på 50.000 kr. Han får prisen, fordi han på kort tid har bidraget til, at viden inden for visse områder af hepatologien er øget væsentligt. Lars E. Schmidt har i sin omfattende forskning bl.a. beskæftiget sig med leverens funktion i forbindelse med forgiftning med paracetamol.

Medicon Valley Academy (MVA) har pr. 1. januar ansat dr. scient. Stina Gestrelius. Hun skal arbejde med strategisk information og kommunikation både regionalt og nationalt. Hun er uddannet kemiker og har en doktoreksamen i biokemi fra Lunds Tekniske Højskole. Hun kommer fra Biora AB i Malmø.

Læge Henrik Jacobi er pr. 1. december ansat som direktør for forskning og udvikling i ALK-Abelló. Henrik Jacobi kommer fra en stilling som leder af ALK-Abellós biologiske allergiforskning. Her har han bl.a. haft ansvar for opbygningen af en række nye kompetencer inden for bl.a. cellebiologi og genetiske analyser. Han afløser Torbjørn Bjerke, der tiltræder som adm. direktør for det svenske selskab Biolipox.

TopoTarget har udnævnt tidl. salgsdirektør på Statens Serum Institut Hans Christian Holländer til international salgsdirektør. H. C. Holländer skal være ansvarlig for opbygningen af alle salgs- og marketingaktiviteter. Han har en MBA fra Lund Universitet og har før været ansat i SSI og Lundbeck. TopoTarget har desuden udnævnt Peter Rybäck, der tidligere var salgsdirektør i Q-Med, til salgsdirektør.

Carsten Heilmann, overlæge og dr. med. på Pædiatrisk Klinik II, Rigshospitalet, har fået 750.000 kr. fra Lundbeckfonden til forskning i behandling af tilbagefald efter knoglemarvstransplantationer ved akutte leukæmier hos børn.

Nordic Biotech har udvidet dets advisory group med tidligere forskningsdirektør i Merck dr. Ichiro Shinkai. Dr. Shinkai har arbejdet over 20 år i Merck og bl.a. været ansvarlig for udvikling og markedsføring af produkter som Crixivan og Fosamax.

Remedium har ansat Marianne Holst som Director of Clinical Operations. Marianne Holst har 15 års erfaring med kliniske afprøvninger både hos CRO'er og i den farmaceutiske industri. Hun skal varetage det overordnede ansvar for de af Remedium gennemførte kliniske afprøvninger i Danmark.

Cand.scient., ph.d. Jørgen Kjems er udnævnt til professor i molekylærbiologi og nanovidenskab ved Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet.

BioImage har ansat dr. Steven Butcher som forskningsdirektør. Steven Butcher har en ph.d.-grad i farmakologi fra universitetet i Southampton i England samt mere end 12 års erfaring inden for lægemiddelforskning. Han har senest været forskningsdirektør hos Synaptica også i England.

Carlsbergs Kemipris på 100.000 kroner gives i år til professor dr.scient. Jens Ulstrup fra DTU. Professoren får prisen som en anerkendelse for sin grundforskning inden for biouorganisk kemi og nanoteknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere