Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. november 2003.
fællesskaber: Kommunale servicefællesskaber om skat skyder frem i stort tal. Nogle er bare almindelige skattefællesskaber, mens andre er egentlige tværkommunale ligningscentre med egen bestyrelse.
Mere end trefjerdedele af landets 269 kommuner samarbejder eller har konkrete planer om et skattemæssigt samarbejde. Det kan være to, det kan være fem, og det kan være flere kommuner, der samarbejder. Enten indgår kommunerne i et almindeligt skattefællesskab, hvor de samler ressourcer og medarbejdere i et fælles skattecenter. Eller de etablerer egentlige ligningscentre, der organiseres med selvstændige bestyrelser og bliver i stand til at løfte endog meget komplekse skattesager.
- Tendensen er, at flere og flere kommuner indgår i disse skattefællesskaber. Kun de største kommuner har så mange indbyggere, at det giver mening at klare sig selv, siger Marianne Weil, fuldmægtig i Kommunernes Landsforenings (KL) kontor for skat.
KL opfordrer kraftigt kommunerne til at indgå i disse skattefællesskaber. Siden det blev muligt i 1999 og frem til årsskiftet 2002/03 har 82 primært mindre kommuner etableret sig i 28 skattefællesskaber.
For borgerne
Borgerne bevarer de lokale servicecentre på rådhuset, hvor de kan henvende sig for at få en ny årsopgørelse, forskudsopgørelse eller andre banale sager. Mere komplicerede problemstillinger tages op i det fælleskommunale center, der måske ligger i en anden kommune.
- Ofte klares sådanne sager skriftligt, men det kan ikke afvises, at borgerne må på en længere tur ind imellem. Til gengæld kan de så regne med en højere grad af ekspertise i et bedre og større fagligt miljø, forklarer Marianne Weil.
Eksempelvis kommer København Syd til at bestå af Køge, Solrød, Greve, Vallø og Stevns kommuner. Placeringen er i Køge, så en del borgere må fremover pumpe cyklen, hvis de skal til møde på det fælles skattekontor.
For myndighederne er der store rationaliseringsgevinster at hente. Stordrift betaler sig som regel. De kommunale samarbejder reducerer typisk ressourceforbruget til administration og ledelse med 33 procent, viser KL-pjecen "Den nye kommunale skatteforvaltning - med borgeren i centrum".
- Vi forventer, at skattefællesskaberne kaster en økonomisk gevinst på mellem ti og femten procent af sig, siger Marianne Weil.
Nogle medarbejdere skal regne med at blive fyret eller flyttet til andet arbejde, men Marianne Weil forventer ikke fyringer i stort antal.
- Nogle mister deres job, det kan ikke undgås, men mange kommuner har i de seneste år haft svært ved at skaffe kvalificerede skattemedarbejdere, og aldersprofilen er så høj blandt de ansatte i skatteforvaltningerne, at en tredjedel af dem kan gå på pension i løbet af de kommende ti år.
Ergo bør en del af de potentielle afskedigelser kunne klares ved naturlig afgang, lyder det.
Boks:
Populær forvaltning
Med syv millioner årlige henvendelser er skatteforvaltningen den kommunale forvaltning, der modtager det største antal henvendelser fra borgerne. Skatteforvaltningernes rolle er derfor essentiel i visionen om kommunen som borgernes indgang til den offentlige sektor.
Langt de fleste kommuner vil inden for en overskuelig periode have eller være en del af et ligningscenter, der typisk omfatter 50.000 til 150.000 borgere.
Billedtekst:
- Siden den første juli har kommuner kunnet slå sig sammen om egentlige ligningscentre, og det har indtil videre resulteret i, at i alt 25 kommuner har etableret fem ligningscentre, fortæller Marianne Weil, fuldmægtig i Kommunernes Landsforenings (KL) kontor for skat.
Foto: Torben Klint