It-vækst langsomt frem i 2004

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


Hos danske virksomheder er der forventninger til større it-investeringer i 2004. Men det er generelt små og gradvise forbedringer, som ifølge IDC næppe vil opleves som "opsving".
it-investeringer 2004

Den rekordlave rente, høje aktiekurser og mere end tre års økonomisk nedtur med besparelser og udskudte it-indkøb er langsomt ved at få optimismen tilbage i erhvervslivet.
De danske virksomheder har i 2003 vist en voksende interesse for øgede it-investeringer kulminerende med det seneste it-investeringsindeks for fjerde kvartal 2003 fra IDC og Computerworld med et indekstal på 2,9 - det højeste siden tredje kvartal 1999 i den økonomiske nedturs startfase.
Selve talværdien på 2,9 siger ikke noget i sig selv om og hvor meget virksomhederne vil investere i it. Men tallet kan aflæses som en strømpil for den øjeblikkelige temperatur i virksomhedernes it-investeringslyst, da de blev spurgt i september i år for de kommende 6-12 måneder frem til september 2004.
For de seneste kvartaler er it-indekset vokset. Det skulle alt andet lige pege på en større optimisme i virksomhederne om vækst i it-budgetterne.
Men der er ifølge it-analysevirksomheden IDC Nordic god grund til at slå koldt vand i blodet.
-Dem, der venter på it-opsvinget bliver skuffet - for det kommer ikke. I hvert fald ikke som et tydeligt og mærkbart opsving, hvor vi alle sammen kan løfte hænderne i vejret og i kor begejstres over, at nu er it væksten tilbage på rette spor, siger administrerende direktør Per Andersen, IDC Nordic.
I stedet bliver der, ifølge Per Andersen, også i 2004 tale om små, gradvise forbedringer, som mange næppe vil kalde for "opsving". Det vil oven i købet gå lidt op, og så lidt ned, og så lidt op og så videre. Men den gennemgående tendens er klar: Væksten bliver bedre og bedre - gradvist og langsomt.

Kompleks økonomi
Det økonomiske verdensbillede er komplekst og påvirket af ofte hurtigt skiftende og modsatrettede tendenser. It-virksomhederne har efter mere end tre års generel økonomisk fald og stagnation været igennem store omkostningsbesparelser, afskedigelser og refokuseringer. Det er i 2003 blevet "belønnet" med så stærkt stigende it-aktiekurser, at analytikerne nu taler om at it-aktierne igen er overvurderede.
It-selskaberne stiger delvist på grund af de forventede it-investeringer hos kunderne. Men it-virksomhederne mangler endnu at vise fremgang i omsætning og indtjening, og erhvervslivets virksomheder, som også har været gennem store sparerunder, har endnu ikke rigtig taget hul på it-investeringerne. Et "ægget og hønen" problem, som også påvirkes også af et ustabilt verdensbillede med terror og krig.
En kompleks og uigennemskuelig økonomi for selv de mest garvede forretningsfolk. De seneste regnskabstal fra Intel og Microsoft, som ligger tidligt i investerings-fødekæden, er således modsatrettede med positive signaler om vækst i salget til virksomhederne for 4. kvartal 2003.

Billedtekst:
- Dem, der venter på it-opsvinget bliver skuffet - for det kommer ikke. I stedet bliver der også i 2004 tale om små, gradvise forbedringer, som mange næppe vil kalde for "opsving", siger administrerende direktør Per Andersen, IDC Nordic. Foto: Torben Klint

Boks:
Sådan fremstilles it-investeringsindekset
Computerworld og analysevirksomheden IDC Nordic producerer hvert kvartal Danmarks eneste it-investeringsindeks. Det sker ved at spørge 400 erhvervsvirksomheder om de har "højere", "lavere" eller "de samme" forventninger til deres it-investeringer i de kommende 12 måneder i forhold til de seneste 12 måneder. Virksomhederne er repræsentativt udvalgt, så de giver et billede af det samlede danske erhvervslivs forventninger til it-investeringer.
It-indekset måler den forventede interesse for it-investeringer i fremtiden i forhold til tidligere på en skala fra 1 til 10.
Det seneste it-investeringsindeks er fra september, 4. kvartal 2003. Det dækker således virksomhedernes forventede it-investeringer frem til ultimo september 2004.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere