Linux-piloter flyver forrest

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


Forsøg med tynde klienter og gratis software på Tjørnegårdsskolen i Gentofte viser, at gamle pc'er kan genopstå som Linux-klienter. Tynde klienter er fine til informationssøgning, tekstbehandling, regneark, præsentationer og email i folkeskolen - og eleverne kan sagtens finde ud af forskellige brugergrænseflader.

På Tjørnegårdsskolen i Gentofte er de store elever blevet Linux-piloter, der viser vejen til, hvordan man kan få flere computere for pengene i folkeskolen.
Tidligere på året blev syv seks år gamle pc'er, der ellers skulle have været smidt ud, forsynet med Linux og netkort, forbundet i netværk, fik installeret open source-software og sat op i et tomt lokale.
9. klasserne fik uden særlig megen instruktion lov til at bruge computerne til, hvad de ville. Erfaringerne var så positive, at der nu er 19 udtjente computere i netværket - og ved at blive trukket kabler til at øge tallet til 25. Hermed har skolens store klasser pludselig fået adgang til dobbelt så mange computere, som de havde sidste år.
David Garde Tschertok er it-konsulent i SKUB-projektet i Gentofte (kommunens skoleudviklings- og udbygningsprojekt 1998-2006). Han står for arbejdet med at genoplive de udtjente pc'er og fortæller, at prisen for at forvandle en udsmidningsklar computer til en Linux-klient er cirka 1.000-1.500 kroner, hvis man genbruger den gamle skærm. Hertil kommer mandetimer til renovering og opsætning af maskinerne og trækning af kabler. Til gengæld er open source-softwaren gratis.
Heroverfor står prisen på en ny pc på 5.000-6.000 krone eksklusive skærm. Udgifter til licenser til software fra Microsoft kommer oveni.
Gamle computere nok
- Genbrug er både samfundsøkonomisk interessant og interessant for den enkelte kommune. Der er jo gamle computere nok på de danske skoler. Hvis de kan genbruges i stedet for at blive smidt ud, kan der formentlig også blive råd til at købe nogle nye, gode arbejdsstationer til tungere billedbehandling og levende billeder, siger David Garde Tschertok.
Tunge applikationer og tunge job egner de tynde Linux-klienter sig nemlig ikke til. De er heller ikke spændende at spille på, men de er perfekte til informationssøgning, fordi de har meget kort logon-tid. Også til email, tekstbehandling, regneark og lettere præsentationer med billeder er genbrugsmaskinerne perfekte.
- Det er en vigtig pointe, at man ikke kan nøjes med tynde klienter på en skole. Man må have både-og. Til gengæld er eleverne ligeglade med, at computerne har forskellige brugergrænseflader. De eksperimenterer sig frem. Især på mellemtrinnet er de meget dygtige til selv at finde ud af tingene, fordi de ikke er bange for teknikken, siger David Garde Tschertok.
Kogebog
www.linuxpiloterne.dk kan man i rapportform læse om de økonomiske, tekniske og pædagogiske erfaringer af forsøget på Tjørnegårdsskolen. Der ligger også en færdig kogebog med opskrift på, hvordan man selv kan komme i gang. Et vigtigt råd er ifølge it-konsulenten, at der skal være en ankermand på sådan et projekt.
- Det kan være svært at gabe over for en almindelig lærer på fuld tid. På den anden side skal man endelig ikke være bange for teknologien. Projektledelse er kodeordet, siger David Garde Tschertok.
Linux-piloterne har fået penge fra ITMF-projektet (IT, Medier og Folkeskolen) under Undervisningsministeriet.

Billedtekst:
- Det generer ikke eleverne, at der er en anden brugergrænseflade på de tynde klienter end på pc'erne. Ikke en har klaget over, at de ikke kunne finde ud af det, siger it-konsulent David Garde Tschertok, SKUB-projektet, Gentofte Kommune. Her sammen med Alyzza Nielsen og Helene Skott fra Tjørnegårdsskolen. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere