Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 15. januar 2004.
24 forskergrupper i EU har fået godt 90 millioner kr. i støtte fra EU's 6. rammeprogram til opbygning af fælles bioinformatikprojekt. Støtten betegnes som et gennembrud af DTU-professor Søren Brunak.
Med en bevilling på 90 millioner kroner til et fælles bioinformatikprojekt fra EU's 6. rammeprogram er den europæiske bioinformatik for alvor kommet ud af mørket. Det mener en af initiativtagerne til projektet, professor på DTU Søren Brunak.
"Det har tidligere været svært at få støtte til bioinformatikprojekter, men nu virker det, som om kommissionen er ved at få øjnene op for området," siger han.
Søren Brunak deltog, allerede inden projektansøgningen blev indsendt, i et todages møde med kommissionen, hvor bioinformatikere fra hele Europa gennemgik mulighederne inden for bioinformatik og systembiologi for kommissionen.
"Min fornemmelse er, at EU-Kommissionen generelt har fået en mildere indstilling over for bioinformatik, så der kommer mere bioinformatik ind i andre projekter, hvorfor den samlede bioinformatik- og systembiologivolumen fra EU er stigende."
Søren Brunak tror, udviklingen til dels skyldes nye procedurer i forbindelse med tildeling af forskningsstøtte. Tidligere var de personer, der gennemgik ansøgningerne, lukket inde, mens de vurderede dem. Ifølge Søren Brunak betød det, at de havde en tendens til at støtte de projekter, som de havde kendskab til i forvejen - enten på grund af fagområdet eller de involverede personer.
"Nu sendes ansøgningerne ud til gennemsyn internationalt, så det kan undersøges bedre, hvad der er skrevet om området, og hvad ansøgerne i øvrigt har beskæftiget sig med, og det har givet en større bredde."
Det aktuelle projekt omfatter 24 forskningscentre i Europa og skal sikre, at den eksisterende forskning kombineres og ikke duplikeres flere steder, samt give forskere adgang til de nyeste data inden for både gen- og proteinforskning.
Tiden er løbet fra genbanker
"I dag er de genomiske data samlet i databanker som Genbank, hvor genernes egenskaber er beskrevet gen for gen. Men det er en tankegang, som tiden er ved at løbe fra, for det betyder, at alt, hvad man ved om et enkelt gen, er lagt ind i en bestemt database. Vi vil i stedet indrette den biologiske information på en sådan måde, at man kan gå ud på nettet og spørge, hvem ved noget om mit gen - eller hvem der kan forudsige noget om mit gen. Den viden ligger så ikke et centralt sted, men man kan gå ud og spørge efter den, når man har brug for den," siger Søren Brunak.
Et andet vigtigt element i projektet er at sikre, at forskellige forskningsinstitutioner ikke laver det samme i alt for høj grad, men at forskningscentrene fordeler arbejdet mellem sig, så redundant forskning undgås, samtidig med at man bevarer et vist mål af konkurrence.
"En af de ting, der er karakteristisk for proteomics- og genomics-området er, at det i vid udstrækning er de samme data, som virksomheder og forskningsinstitutioner er interesserede i at analysere i de enkelte lande. Derfor er det et område, hvor man i udpræget grad kan komme til at lave dublication of effort, og det er det, EU er interesseret i at undgå," siger Søren Brunak.
Han peger på, at selv om 90 millioner kroner lyder af meget, så skal pengene fordeles på 24 centre, og projektet løber over fem år. Søren Brunak ville gerne have haft flere penge til projektet, men mener alligevel, at den aktuelle bevilling gør det muligt at realisere målet.
"Det er jo vigtigt at tænke på, at denne bevilling mest skal integrere forskning, der er finansieret ad anden vej," siger han.
Halvdelen af generne i det humane genom ved man stadig ikke, hvad laver, og det er blandt andet det arbejde, kræfterne skal samles om i det nye samarbejde.
Billedtekst:
"Det har tidligere været svært at få støtte til bioinformatikprojekter, men nu virker det, som om kommissionen er ved at få øjnene op for området," siger professor på DTU Søren Brunak. Foto: Scanpix
