Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 15. januar 2004.
Da biotekvirksomheden Natimmune i foråret pludselig ikke fik den forventede finansiering på plads i tide, skulle der tænkes hurtigt og utraditionelt.
Både ledelse og ansatte måtte igennem en større forandringsproces, der ved hjælp af ekstern hjælp også blev en indsigt i nye værdier.
"Uden hjælp udefra var det ikke lykkedes så godt."
Sådan sammenfatter fungerende CEO i Natimmune Leif Kongerslev det seneste års tids omvæltninger for den ellers succesfulde danske biotekvirksomhed.
Medarbejderne er planket om det lange frokostbord, der som en catwalk går ned gennem det centrale rum i Natimmunes kontorer og laboratorier i Forskerparken Symbion. I dag er det en indisk forsker, der skal på podiet og fortælle medarbejderne om de kommercielle muligheder i et af Natimmunes andre projekter - et antistof til detektion og behandling af tyktarms- og endetarmskræft. For selv om indsatsen i øjeblikket er rettet mod at få det første produkt i klinik, er øjnene også hele tiden rettet mod det, der skal blive morgendagens guldæg.
Den indiske forsker er ikke et enkeltstående tilfælde. Løbende har Natimmune anvendt eksterne konsulenter i arbejdet på at styre gennem et turbulent dansk biotekmiljø. Sådan var det også i maj 2003, hvor en forventet finansiering udeblev.
Skære til benet
Natimmune måtte skære til benet og afskedige en tredjedel af de ansatte og lukke en række aktiviteter ned for primært at satse på firmaets hovedprojekt MBL - et stof, der kan beskytte kræftpatienter mod infektioner i forbindelse med kemoterapi.
Da afskedigelserne var blevet uundgåelige, fik Natimmune kontakt til en erhvervspsykolog, der siden har deltaget i alle processer lige fra kortlægning af værdier og kompetencer i virksomheden til afskedigelser og senere også som støtte for de tilbageblevne medarbejdere i virksomheden.
"Efter en personalereduktion med al den stress og skyldfølelse, der opstår, er der medarbejdere, som pludselig kan få en slags tilbagefald, så derfor er han stadig tilknyttet," siger Leif Kongerslev.
"Hele processen har givet både ledelse og medarbejdere i Natimmune større indsigt i de centrale værdier og kompetencer i virksomheden," tilføjer økonomidirektør i Natimmune Troels Bierman Mortensen.
Stor satsning
Da Natimmune startede, så det hele rosenrødt ud. Projektet var vel beskrevet og dokumenteret. Investorerne var erfarne, og tiden omkring 2000 indeholdt ikke gule advarselsblink, selv ikke når det gjaldt store projekter.
"Vi havde en formidabel ide, og vi havde udviklingsplaner, der ledte helt frem til klinisk fase III-afprøvning, og der var store tal i budgettet," fortæller Leif Kongerslev.
"Det var et budget, der efter få år lå på 120 millioner kroner om året. Men der var ingen, der blinkede eller fik nervøse trækninger. Det kostede det i pharmaindustrien. Og de folk, der sad på investorsiden, vidste det også," tilføjer økonomidirektør Troels Bierman Mortensen.
Muren
Men trods de rosenrøde udsigter løb Natimmune lige ind i finansieringskrisen med tomme lommer. I løbet af 2002 blev Natimmune sat i forbindelse med Jan Leschlys investeringsfirma Care Capital, og i flere avisartikler blev det nævnt, at Care Capital stod foran en større investering i Natimmune. Finansieringen udeblev til stor skuffelse for alle i Natimmune.
"Årsagen var, at de havde fokus på selskaber i de senere udviklingsfaser. Vi havde i øvrigt helst været foruden den omtale, der var," siger Troels Bierman Mortensen.
At det skulle gå så galt kom til dels bag på de to direktører.
"Vores hovedprojekt har i forhold til mange andre lægemiddelkandidater en meget lav risiko for at fejle. Det er et protein, som nogle folk mangler. Giver du det til dem, fungerer de bedre, så du skal bare producere det. Men der er selvfølgelig en usikkerhed, og dem, der skal investere de store summer, vil naturligvis helst gøre det, når man er over den første usikkerhed. De vil gerne vente til, at man har dokumenteret den kliniske effekt," siger Leif Kongerslev.
Lys i mørket
Det kedelige afslag til trods fortsatte Natimmune ufortrødent med at klø på med selskabets MBL-projekt, og i vinteren 2002/2003 smilede heldet en lille smule til Natimmune.
Under Bio 2002 i Toronto i Canada fik selskabet kontakt til et firma, der var interesseret i MBL, og pludselig var der skabt ny interesse for projektet.
"De fandt interesse for vores produkt, og vi begyndte at indlede forhandlinger om en licensaftale," siger Troels Mortensen.
Kunne Natimmune ikke selv udvikle MBL-proteinet, kunne andre.
Interessen gav også genlyd i Danmark, og Natimmunes investorer begyndte at se med lidt mildere øjne på fremdriften i MBL-projektet. Interessen blev forvandlet til konvertible lån, der gjorde det muligt for Natimmune at fortsætte udviklingen, selv om kassebeholdningen nærmede sig nul.
Trods langvarige forhandlinger blev det af forskellige grunde ikke umiddelbart til noget med den canadiske kontakt. Men i Natimmune er man dog stadig glad for interessen og licensforhandlingerne, for ifølge Leif Kongerslev gav det selskabet tro på, at Natimmune havde et attraktivt produkt, som kunne sælges til en større og stærkere partner.
Nedskæringer
Den finansielle situation betød fortsat, at pengene i fremtiden måtte strækkes længere, og at Natimmune måtte skære i medarbejderstaben og prioritere aktiviteter og projekter. Fokus blev sat på MBL-projektet, der var længst fremme.
"Vi havde brug for nogle, der kunne hjælpe os gennem den svære afskedigelsesproces, for vi havde ikke prøvet det før. Det var meget svært, også fordi alle de medarbejdere, vi havde beskæftiget, på en eller anden måde havde berøring med MBL-projektet," siger Troels Bierman Mortensen.
Men nedskæringerne var en nødvendighed, og en tredjedel af medarbejderne skulle siges op.
"Der var ingen, der var overflødige. Hver eneste medarbejder var en nøgleperson. Men der er nogle, der havde mere erfaring, og som dermed var mere fleksible, og det var dem, vi valgte at beholde, for det ville også være dem, der kunne udfylde flere roller," siger Leif Kongerslev.
Fyret på 20 minutter
I samarbejde med erhvervspsykologen blev der udarbejdet en plan for, hvorledes de afskedigede kunne blive hjulpet godt i gang med at finde et nyt job. Ligeledes blev der lagt en plan for de tilbageblevne medarbejdere, der blandt andet tog højde for den følelse af tab og i visse tilfælde skyld, som disse medarbejdere måtte have over for de fyrede.
"De, der bliver tilbage, føler sig et eller andet sted ansvarlige for dem, der har forladt virksomheden. Men det gik heldigvis sådan, at alle de fyrede fik arbejde andetsteds allerede inden for opsigelsesperioden. Det er vi ret stolte af, for det viser netop, at de alle var kompetente og attraktive medarbejdere," siger Leif Kongerslev.
Da dagen oprandt, hvor de berørte medarbejdere skulle have deres opsigelser, gik der ifølge Troels Bierman Mortensen kun 20 minutter fra meddelelsen om de nødvendige nedskæringer til alle medarbejdere vidste, om de var inde eller ude. Der var en klar plan for dagen, som ledelsen havde arbejdet intenst med i de foregående dage: De fyrede medarbejdere blev skilt fra de øvrige og fik sammen støtte og hjælp fra erhvervspsykologen. Samtidig startede de tilbageblevne medarbejdere sammen med ledelsen på at tale om fremtiden for Natimmune.
Tale til - ikke om
I den efterfølgende evaluering af processen har Leif Kongerslev og Troels Bierman Mortensen lært, at åbenhed om virksomhedens situation er nøglen til at motivere medarbejderne.
"Den eneste bebrejdelse, vi har fået efterfølgende, er, at vi prøvede at indkapsle problemerne. Vi troede, at vi skulle beskytte medarbejderne mod de problemer, vi havde. Men det, vi har fået at vide, er, at medarbejderne godt kan håndtere usikkerhed i en virksomhed som Natimmune. De folk, der har valgt det her, ved godt, at det er en usikker branche, og at der måske ikke er job til dem om seks måneder," siger Troels Bierman Mortensen.
Processen har givet Natimmune et nyt motto, som alle nu forsøger at leve efter: Du skal ikke tale om folk, men tale til dem.
"Og det gør vi så nu," siger Troels Bierman Mortensen.
Den turbulente tid betød dog et farvel til firmaets daværende direktør Per B. Fischer, der også havde været med til at grundlægge firmaet.
"I vores type virksomhed ser man tit, at der skal én type mennesker til at starte en virksomhed op, og der skal en anden type til at tage det lange træk senere," siger Leif Kongerslev, der er konstitueret direktør, mens bestyrelsen er på udkig efter en efterfølger til Per B. Fischer.
Forstå kulturen
Natimmune er nu tilbage på sporet. Kort før jul lykkedes det selskabet at rejse 35 millioner kroner i aktiekapital, og ud over en ny administrerende direktør skal der ansættes en ny klinisk direktør. Men efter det, Natimmune har været igennem, er Troels Bierman Mortensen og Leif Kongerslev enige om, at en ny administrerende direktør skal forstå og bygge videre på de værdier, der er bygget op i Natimmune.
"Det er ikke så vigtigt, om en ny direktør er dansk eller udenlandsk. Det vigtigste er, at han forstår den kultur, vi har i Natimmune. Det er den kultur, der på kun tre år har skabt en attraktiv og effektiv virksomhed med en gruppe topmotiverede medarbejdere," siger Leif Kongerslev.
Boks:
Natimmunes hovedprojekt er udvikling af MBL (mannan-bindende lectin), der bl.a. kan anvendes i forbindelse med kemoterapi. 30 til 40 procent af alle mennesker, der får kemoterapi, har for lave plasmakoncentrationer af MBL og har dermed kraftigt forøget risiko for alvorlige infektioner.
Ved at tilføre MBL vil patienterne få reduceret risikoen for infektioner, og kemoterapien kan derfor gennemføres mere effektivt. Natimmune arbejder desuden med et projekt for reduktion af skadevirkninger i f.eks. hjertevæv efter blodpropper og by-pass operationer, og med et projekt vedrørende behandling af colo-rectal cancer.
I dag er der ca. 20 personer ansat i Natimmune, og siden 2000 har virksomheden rejst lige ved 150 millioner kroner.
Billedtekst:
Efter det, Natimmune har været igennem, er Leif Kongerslev og Troels Bierman Mortensen enige om, at en ny administrerende direktør skal forstå og bygge videre på de værdier, der er bygget op i Natimmune. Foto: Torben Klint
