Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. januar 2004.
Der er lukket og slukket for dansk rumforsknings fremtid. Eller er der? I slutningen af sidste år forlød det, at det offentlige Danmark ikke ville være med til at finansiere flagskibet - Rømer-satellitten - der skulle videreføre succesprojektet Ørsted og holde liv i en stolt dansk rumforskningstradition. Den lukkede kasse har fået håbefulde danske rumforskere til at søge udenlands, ligesom højteknologiske virksomheder har skruet ned for de videntunge arbejdspladser.
Men de gode argumenter fra forskere og firmaer bed ikke på regeringen, der undlod at formulere en langsigtet forskningsstrategi for området og skar økonomien ned til sokkeholderne.
Til gengæld har valgkampagnen fra en presset amerikansk præsident, der ønsker genvalg, pludselig fundet klangbund hos erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Nu skal danskerne være med til amerikanernes Mars-projekt, og han håber på hurtig handling i regeringen, så nationen undgår at miste flere kloge hoveder.
Visionen er smuk og rigtig. Forskning og udvikling inden for rumfart skaber både vækst og videntunge, langtidsholdbare arbejdspladser. Dertil kommer, at Mars-rejser vil flytte grænser i vores sind for, hvordan vi opfatter vores liv og virkelighed. Og det vil få kolossal betydning for de idémæssige rammer, som samfundet kan udvikle sig inden for.
Men det politiske forløb herhjemme er pinligt og farceagtigt. Hvorfor er det den konservative erhvervsminister Bendt Bendtsen, der - som et dansk ekko af Bush-regeringen - trækker Mars-kaninen op af hatten og taler om større bevillinger til rumforskningen? Der findes forhåbentlig en ægte vilje til at følge intentionen op med de nødvendige forskningsmidler, så Mars-historien ikke blot bliver et mediestunt, hvor erhvervsministeren overtrumfer og driller den liberale forskningsminister Helge Sander, der konsekvent har trukket i modsat retning.
Spørgsmålet er, om det måske ikke allerede er for sent. Flemming Hansen, der er teknologichef i Dansk Rumforskningsinstitut, kunne så sent som ni dage før jul fortælle offentligheden, at et afslag fra Helge Sander på 88 millioner kroner til Rømer-projektet blev dødsstødet til den selvstændige danske rumforskning, som det har taget 12 år at opbygge.
Vi står nu i den besynderlige situation, at erhvervsministeren har udfordret forskningsministeren om den naturvidenskabelige forskning. For landets og dansk naturvidenskabs skyld kan de starte med at give hinanden hånden på, at der er konsekvens i regeringens udmeldinger på området. Og fortsætte med at overholde Danmarks forpligtelser i EU om midler til forskningen.
