Tigerspring tager tid

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. januar 2004.


Det er ikke realistisk at it-tigerspring kan tages, før de nye offentlige organisationer er på plads, og de politiske beslutningstagere har afstukket retningslinierne.

Det kan blive mere end svært at honorere eventuelle politiske forventninger om et big bang på it-siden eller et teknologisk tigerspring, så der står en ny generation af spritnye, fungerende it-systemer, der kan snakke sammen på tværs, klar den 1. januar 2006.
Når den nye struktur træder i kraft er der kun gået få måneder fra der i november 2005 har været afholdt valg til de nye politiske enheder, der formelt skal træffe beslutninger om at anskaffe it-sytemerne.
I stedet for at starte med it, kunne man måske starte et andet sted, mener mange.
- Vi bliver nødt til at begynde med at definere produktet, mener Steffen Ring, Director CTO, Motorola.
- Hvis vi gerne vil have services, nærhed og demokrati, må vi snakke om, hvad det kræver af it-understøttelse, lyder et bud fra det private erhvervsliv.
- Det her handler om BPR, det er helt afgørende at se på processerne, siger professor Niels Bjørn-Andersen, Handelshøjskolen, København.
Her er Kim Østrup fra IT-Brancheforeningen helt på linie.
- Hovedopgaven bliver, hvordan vi organiserer processerne. De første spørgsmål handler ikke om it, men om organisation og ledelse, siger han.
- Vi må erkende, at ledelse, organisation og it hænger sammen - og at it er den mindste del, der dog rummer store udfordringer. Det er for eksempel en organisatorisk svaghed og ikke et it-problem, når 14 amter ikke kan blive enige om at udvikle fælles EPJ - og sundhedsministeren ikke griber ind, siger Erik Bonnerup, og trækker hermed igen det nyeste skrækeksempel inden for offentlig it op af hatten.
Sammenhæng
Han er bekymret over tidsfaktoren, for fusioner må hverken gå for stærkt eller for langsomt.
- Jeg ser det skrækscenario, at kommunerne bruger strukturreformen som afsæt til, at der skal ske en hel masse meget hurtigt, og at der derfor bliver taget beslutninger, at vi ikke senere har råd til at gennemføre dem ordentligt, siger Erik Bonnerup.
- Mit råd er, at der skal være tid nok til at sikre sammenhæng i den offentlige sektor. Vi skal skynde os langsomt og tænke os om, siger han.
Om organisation altid bør komme før it, mener Bonnerup det er svært at generalisere om, men mange steder vil det sikkert være fornuftigt. Så undgår man den typiske faldgrube ved fusioner om at ville det hele på en gang.
- I praksis kan man ved en fusion videreføre et af de eksisterende it-systemer - og så nogle år senere anskaffe nyt, fælles it-system, siger Erik Bonnerup




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere