Dusørjægere og civilisation

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.


Der er i dag lovgivning, som fastlægger VVS-arbejde i vådrum og dermed sikrer, at rotter ikke kan kravle op gennem faldstammen. Vi har udstyret den internationale luftfart med regulativer, der styrer samfærdsel i internationalt luftrum, så vi opnår den mest sikre flytrafik. Men vi tillader stadig, at
anarki og tilfældighed råder i den virtuelle verden på nettet, som dag for dag bliver stadig vigtigere for funktionen af vores samfund.
Anno 2004 må der civilisation og lovgivning til. Leverandørernes - aktuelt SCO Groups - dusørordninger i millionklassen, der skal bringe misdæderne i fedtefadet, genopliver blot stemningen fra Det Vilde Vesten. Vi lyncher heller ikke mistænkte i det 21. århundrede.
Vores økonomier og samfund bygger i stigende omfang på et skrøbeligt teknologisk fundament uden for politisk og demokratisk kontrol. De såkaldte protokoller, der definerer spillereglerne for internet og mails - eksempelvis HTTP, POP3 og SMTP - bliver fastlagt af dygtige forskere i internationale ad hoc udvalg, men uden nogen form for formel ratificering. Det er der en historisk god grund til. Imidlertid er nettet blevet en forudsætning for væksten af vores økonomi.
Derfor har vi ikke længere råd til tilfældighed. Processen skal styres og i faste rammer, så det er muligt at få indbygget helt nødvendige egenskaber som pålidelighed og sikkerhed. Det ville i sig selv begrænse skadevoldernes mulighed for at terrorisere og dermed behovet for dusørjægere.
Virksomheder kloden rundt bliver stadig hyppigere hindret i at drive forretning på nettet - med store negative økonomiske konsekvenser til følge. Det kan derfor ikke undre, som det kan læses i Computerworlds specialmagasin CIO i dag, at sikkerhed står i øverst på it-chefernes dagsorden.
Men de kæmper hver især som Don
Quixote mod vindmøller, hvis deres eneste mulighed er stadige investeringer i spamfiltre, viruskontrol, firewalls med meget mere.
Det aktuelle angreb med ormen Mydoom satte endnu en forudsigelig og kedelig rekord og overgik dermed den tidligere topscorer SoBig. Der er grund til at formode, at det hele bliver værre endnu næste gang.
Det ville være prisværdigt, hvis VTU-ministeriet i dag tog kontakt til kollegerne i EU og indledte forhandlinger med de organisationer og softwareleverandører, som i dag i praksis kontrollerer teknologierne under internet. Vi har ikke råd til at vente længere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere