Teknik & Data har fundet sit naturlige leje

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.


198 udstillere stiller op på årets Teknik & Data-messe i Odense. Dermed har antallet stabiliseret sig de seneste år.

Messe-klassiker
Når Teknik & Data-messen (T&D) i Odense for 16. gang skydes i gang den 3. februar har messen tilsyneladende nået et stabilt antal udstillere omkring et par hundrede.
I storhedstiden i slutningen af 90'erne var antallet af udstillere noget højere, og år 2000 havde messen 252 udstillere.
Det antal nås næppe igen. Udstillertallet har siden ligget under 200 med 2002 som undtagelsen med 234 udstillere.
Messen har også skiftet karakter de senere år, idet flere og flere leverandører af ERP-systemer og andre former for standard-systemer til producerende virksomheder stiller op.
Der er blevet færre af de rene tekniske it-firmaer. Det gælder for eksempel leverandører af cad-systemer, som ikke længere har den dominerende position på messen, de havde tidligere.
Samtidig viser det, at T&D efterhånden er gået hen og blevet den sidste større selvstændige it-messe i Danmark.

Fokuseret messe
- Der findes for tiden ikke en generel it-messe i Danmark. Typisk optræder it nu som del af de øvrige branchemesser. T&D er fokuseret på produktions-it og udgøres også af en konferencerække, hvor repræsentanter fra de største danske virksomheder deler ud af deres erfaringer med produktions-it, siger direktør Ingelise Alsø fra Danske Fagmesser, der står bag Teknik & Data.
En af de centrale leverandører af teknisk it, der kun er repræsenteret gennem én enkelt af sine forhandlere, er IBM. Det skyldes ifølge Michael Kraus, der er salgschef for IBM's løsninger inden for Product Lifecycle Management (PLM), at det er for svært at formidle det forholdsvis komplekse budskab om PLM på en messe:
- Vores primære fokus ligger på PLM. T&D har ikke fulgt med i forhold til PLM, siger Michael Kraus og tilføjer, at han især savner en konference om PLM i forbindelse med messen.

Tør ikke blive væk
En af de virksomheder, som har været med på T&D i mange år og stiller op igen er NTI CADcenter. Administrerende direktør Jesper Kalko siger:
- Vi tør ikke at lade være med at være med på messen. Vores kunder har en forventning om, at vi er der, men jeg tror ikke så meget på messer, som jeg har gjort.
Danske Fagmesser omgås ikke med planer om store ændringer af Teknik & Data. Ingelise Alsø siger:
- Vi vil følge udviklingen inden for produktions-it og produktionsvirksomhedernes hverdag og rette messen og konferencerne til. Men messen vil fastholde sit skarpe fokus på produktions-it.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere