Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. februar 2004.
Tal kan misforstås. Tal kan misbruges. Og det sker hver eneste dag. Der bliver jongleret med procenter, størrelsesordner og bevillingsbeløb i den offentlige debat, så man oftere føler sig manipuleret og vildledt end reelt oplyst. Matematik og mellemregninger fungerer kun som eksakt videnskab til det øjeblik, vi knytter gloser på og bruger cifrene i diskussioner om op eller ned og sandt eller falsk.
Se, denne pointe kunne heftes på debatten om de kommende stigninger i forskningsbevillingerne og opfyldelsen af målsætningerne til Barcelona-erklæringen: Kommer vi tættere på målet, hvis million-forrentningen af Nordsø-milliarderne pumpes ud til videnskaben, eller holder vi blot skindet på næsten, fordi samfundskagen i mellemtiden vokser, og der derfor skal endnu flere midler til for at vi kan nå op på de tre procent, som vi er blevet enige om med vores partnere i EU? Overvej selv svarmulighederne.
På denne plads bliver det i stedet talmagien i forbindelse med investeringer i skole-it, der skal prikkes i. Over de næste tre år ønsker regeringen at kanalisere 495 millioner kroner ud til skole-it, hvis kommunerne altså selv stiller med et tilsvarende beløb - 370 millioner kroner er planlagt øremærket til hardware. Men det er ikke sikkert, at pengene havner i skolerne, fordi kommunerne ikke har råd til at være med.
I dag findes der skoler i velstillede kommuner, der budgetterer med årlige it-udgifter på 30.000 kroner. Det er skoler med over 450 børn. Posten er langt fra den største. En af de allerstørste er til gengæld udgifterne til kopiering, hvor tal fra virkeligheden fortæller om et budget på 85.000 kroner til leje af kopimaskiner og afgifter til Copydan - afgifterne til Copydan skal udgøre en kompensation for kopiering af skolebøger. Udgiften til kopimaskinen, før der er stoppet papir i den, er næsten tre gange så stor som til it.
Men det er ikke skolebøger, som kopieres. Derimod kopieres informationsmateriale til forældre, og der udgives skoleblade. Hvis skolen i stedet kommunikerede elektronisk med forældrene og brugte hjemmesiden til at udgive skolebladet, ville skolen have råd til at modtage en del af millionerne fra regeringen. Så simpelt er det.
Næsten. For som bekendt spøger djævelen i detaljen, og uanset hvor meget eller lidt skolen kopierer, opkræver organisationen CopyDan et fast beløb pr. elev. I en folkeskole, der tilbyder undervisning fra 0. til 10. klasse, er tariffen 66 kroner og 11 øre. Det er knap 30.000 kroner i skolen med de 450 børn eller det samme beløb, som skolen har råd til at bruge på it.
Regeringen kunne skabe fantastiske forudsætninger for danske skolebørn, hvis den var villig til at revurdere omfanget af Copydans krav. Så ville nogle af de mange omtalte it-millioner blive virkelighed og ikke bare talmagi.
