KMD under pres fra kommuner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. februar 2004.


Effektiviseringen bliver til dobbeltarbejde, lyder klagen til KMD fra en række kommuner. De stræber efter digital forvaltning, men har foreløbig stødt panden mod en KMD-mur.

Kommunerne investerer millioner i elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (ESDH), der skal gøre sagsbehandlingen mere effektiv og skabe mere gennemsigtighed i forvaltningerne.
Men reel integration til de KMD-dominerede fagsystemer mangler. Dermed fordufter udsigten til besparelser til fordel for ekstra manuelt arbejde.
En række af landets største kommuner søger nu at lægge pres på KMD for at få løst problemet.
- Diskussionen er afgørende for den fremtidige digitale forvaltning i kommunerne, siger Lars Hougaard, projektleder for ESDH i Vejle Kommune.
Vejle står sammen med Odense Kommune bag, hvad de kalder et konstruktivt indspark til KMD. De har skrevet til 70 af de største danske kommuner og bedt dem give deres holdninger til kende. Foreløbig bakker blandt andre Aalborg, Århus, Helsingør, Køge og Frederiksberg op.
Dobbeltarbejde
Som det er nu, må fagsystemer gerne sende data til ESDH, men der kan ikke sendes den modsatte vej. Det bekymrer, fordi ESDH-
systemet er tænkt som kernen i it-arkitekturen. Det skal kunne integreres på tværs i organisationen og give fuldstændigt overblik. Konsekvensen af manglende reel tovejsintegration er Lars Hougaard ikke i tvivl om:
- Dobbeltarbejde! Det vil finde sted i markant omfang og virkelig bidrage til ineffektivitet.
Problemet kender man i Aalborg Kommune, der er blandt de første til at gøre erfaringer med KMD Sag, KMD's eget system, som skal samle fagsystemerne og muliggøre integration til andre leverandørers ESDH. Her køres pilotforsøg med det og kommunens ESDH-
system - eDoc fra Fujitsu.
- Der er ikke tovejsintegration mellem systemerne, og dermed er der ingen effektivisering, men derimod ekstraarbejde i forvaltningen, siger Tonny Andreasen, overordnet projektleder for ESDH i Aalborg Kommune.
Her oplever man, at medarbejderne skal taste den samme sag ind flere gange, fordi der ikke er mulighed for at overføre relevante metadata fra ESDH-systemet til fagsystemerne og KMD Sag. Andre kommuner, såsom Frederiksberg, ser også gerne tovejsintegration. Kommunen vil ikke inddatere data to steder og har derfor valgt at nøjes med at benytte sit ESDH-system til de generelle sager - ikke de mange tusinde personsager i KMD's fagsystemer.
KMD afviser kritikken.
- Der er tale om en misforståelse, siger vicedirektør Jon Johnsen.
KMD vil sende sit eget brev til de 70 kommuner. Her hedder det blandt andet, at "KMD Sag er på vej til kommunerne i en nyere version med en masse ny funktionalitet - blandt andet en ny snitflade, som gør det muligt at knytte elektroniske dokumenter i et ESDH-system til sager i KMD Sag".
Men brevet afslører blot, at KMD ikke forholder sig til det virkelige problem, siger kritikerne. Det handler nemlig ikke om at knytte dokumenter fra ESDH til sager i KMD Sag, men om at kunne oprette sager i ESDH, rygraden i it-arkitekturen, og gøre det muligt for sagens unikke identitetsnummer at blive overført gennem åbne snitflader til KMD- og øvrige fagsystemer.

Læs leder side 2 og "KMD på kollisionskurs med kernekunder" side 6




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere