Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. februar 2004.
En bevilling på seks millioner kroner skal lede til, at DR og TV2 kan tekste direkte udsendelser, men bredere anvendelse er med i planerne.
Danskerne kan takke de hørehæmmede for, at der omsider vil blive udviklet software, så computere kan "oversætte" det talte danske sprog til tekst.
Videnskabsministeriet, Kulturministeriet, Danmarks Radio og TV2 står bag en bevilling på seks millioner kroner til udvikling af dansk talegenkendelse.
Den umiddelbare anledning til, at den længe efterlyste teknologi nu skal realiseres, kan findes i et medieforlig. Det forpligter DR og TV2 til at tekste direkte udsendelser til gavn for døve og andre hørehandicappede. Et EU-udbud skal nu forberedes, oplyser fuldmægtig Bo Wiberg, Videnskabsministeriet. Han regner med, at talegenkendelsen kan være på plads om 18 måneder.
Generelt er Danmark bagefter, når det gælder taleteknologi. Der blev udviklet tekst til tale (syntetisk) til de synshæmmede efter et udbud i 1998, finansieret af handicapmidler. Men den brede talegenkendelse har manglet, ligeledes den brede oversættermaskine til og fra dansk. Danmark står også ret alene med holdningen om, at både talesyntese og talegenkendelse først og fremmest er en handicap-sag.
Tyskland er førende
Førende i Europa er Tyskland, der tålmodigt har postet penge i både forskning og udvikling på området, men også i forhold til mindre sprogområder halter Danmark efter, oplyser Bente Maegaard, direktør for Center for Sprogteknologi under Københavns Universitet.
- Holland og Belgien er længere, ligeledes Finland, Sverige og Norge, siger Bente Maegaard med henvisning til en uvildig, europæisk undersøgelse gennemført i 2003.
Hun har i mange år påpeget, hvor alvorligt et problem manglen på dansk sprogteknologi bliver for både erhvervslivet og samfundet som sådan.
- Det er måske for svært for mange at indse, hvor gennemgribende betydning udviklingen har for os alle - for, hvorledes vi omgås vores sprog. Måske opdager folk det først, når det er for sent. Når man - for at gøre et eller andet - bliver nødt til at bruge engelsk, siger Bente Maegaard.
Bedre sent end aldrig
I den forbindelse tæller, at i takt med, at computeriserede enheder bliver mindre og mindre, bliver talen valgt som både input- og output-medium. Det giver effektivitet ligesom i andre sammenhænge, hvor det ikke er praktisk, at hænderne er bundet til tastatur og mus.
I Dansk Industri siger Tom Toksverd, direktør for ITEK (brancheorganisation for it, tele og elektronik) "bedre sent end aldrig" om det kommende udbud.
- Det ville have været rart, hvis vi havde været tidligere ude af røret. Men de store professionelle brugere klarer sig jo med engelsk sprogteknologi, siger Tom Toksverd, som pointerer, at forsinkelsen især rammer de tjenester og produkter, der henvender sig til danskere.
Men han er glad for, at DR og TV2 er med. Det er nemlig med til at kunne skabe en kritisk masse på efterspørgselssiden.
