Canon: CeBIT er for tysk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. februar 2004.


Canon har droppet CeBIT-messen til fordel for tre europæiske specialarrangementer under betegnelsen Concerto.

Messeflugt
Frankfurt: Verdens største it-messe, CeBIT i Hannover, har ikke længere den internationale profil, der tidligere kendetegnede det tyske gigant-arrangement.
Det mener Canon, der har lagt CeBIT på is til fordel for tre paneuropæiske messer, som udelukkende fokuserer på Canons egne produkter og løsninger. Arrangementerne lagde forleden ud i Frankfurt og senere på året holdes Concerto i Stockholm og Milano.
- 70-80 procent af publikum på CeBIT er i dag tyskere. Messen er simpelthen blevet mindre international, og derfor har vi valgt at skifte strategi, siger Canons europæiske kommunikationschef James Leipnik.
Men for at markere at det tyske marked stadig er centralt for Canon, er Frankfurt blevet valgt som affyringsrampe for Concerto.

Mangler nærkontakten
Canon ønsker at flytte sit fokus tættere på kunderne og også her mener James Leipnik at CeBIT ikke er det rette forum.
- Det er svært at komme på tomandshånd med kunderne på et kæmpearrangement som CeBIT og få den feedback fra kunderne til Canons udviklere som er et fundamentalt led i Canons strategi. Desuden får vi en mere skræddersyet platform, vurderer han.
Canon var den første af de store it-leverandører, som meldte fra til CeBIT. Det skyldes ikke selskabets økonomi. Den japanske it-leverandør har netop præsenteret et rekordresultat for sidste år med en omsætning på næsten 178 milliarder kroner og et overskud på over 15 milliarder kroner.
James Leipnik oplyser da også, at det faktisk bliver noget dyrere for Canon at afholde Concerto-arrangementerne end at deltage i CeBIT.
Canon-talsmanden ønsker ikke at kommentere andre store it-leverandørers exit fra CeBIT og vil heller ikke kaste sig ud i vurderinger af, om flere vil trække sig i fremtiden. Han betegner CeBIT som en veletableret, næsten historisk begivenhed, der vil blive ved med at være den største it-begivenhed i en overskuelig fremtid.

Billedtekst:- Concerto-konceptet giver os mulighed for at holde shows flere gange om året, siger James Leipnik, Canon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere