Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. februar 2004.
Patenter har et dårligt image i Danmark. I it-branchen i almindelighed og åbenbart blandt de børsnoterede it-selskaber i særdeleshed.
Hverken Danware, Simcorp eller Maconomy synes, at det er umagen værd at beskytte deres intellektuelle rettigheder, hvis man skal tro Københavns Fondsbørs' onlinetjeneste Plus-portalen. Virksomhederne finder investeringerne i patenter dyre og beskyttelsen af dem besværlig.
Synspunktet er al ære værd, al den stund de børsnoterede selskaber klarer sig rigtig godt eller i hvert fald pænt i deres nicher på markedet. Og beslutningen om at afstå patentering mod til gengæld at beskytte sig mod direkte produktkopiering med afsæt i ophavsretsloven er forståelig, hvis virksomhederne vurderer, at deres produkter ikke har tilstrækkelig opfinderhøjde. (At andre, eksempelvis amerikanske virksomheder så kan sagsøge skjorten af dem, hvis de har udtaget relevant patent, lader vi råbe i parentesen indtil videre).
Men set udefra er det godt nok nedslående, hvis de mest succesfulde danske, børsnoterede it-selskaber oplever, at deres frembringelser ikke er tilstrækkeligt nyskabende og teknologisk unikke til patentering. For dermed synes hele debatten om manglen på ph.d'er, teknologioverførsel fra universiteterne og en lokal it-industri, der løfter vidensamfundet, underligt hul og virkelighedsfjern.
Amerikanske it-virksomheder praler med, hvor mange midler de anvender til forskning og udvikling. Herhjemme taler vi hellere med stolthed om de penge vi afsætter til udvikling og support. Det er opskriften på forskellen mellem succes og fiasko set i det lange løb. Eller et fingerpeg om, at gode intentioner og initiativer fra universiteter, regering og brancheforeninger næppe er nok. Det ender desværre nemt med flotte ord uden virkning.
Bortset fra økonomiske forhold er det den amerikanske patentlovgivning og følgerne af den, der har skabt en skinger tone i debatten om patenter. Oversøisk kan man tage it-patent på de mest utrolige selvfølgeligheder - skrækhistorierne er talrige. Sådan ser billedet langtfra ud i Europa, hvor rene forretningsmetoder eksempelvis er udelukket fra patentering. Her er krav om en teknisk effekt. Derudover foretages, i modsætning til i USA, en grundig administrativ prøvning, der luger ud i uhyrlighederne gennem skrappe krav til nyhed og opfinderhøjde.
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen har netop i denne uge modtaget høringssvar til direktivforslaget om software-patentet. Det ser ud til at, software-patentet slipper forholdsvis uskadt gennem behandlingen i EU-Parlamentet og Ministerrådet, så innovative virksomheder får et brugbart redskab til at beskytte deres opfindelser med.
Parallelt med den udvikling tegner der sig politisk enighed om et fælles, billigt EF-patent med tilhørende patentdomstol - måske allerede ved et ministerrådsmøde i maj.
Udviklingen er glædelig. Herefter bør det kun være provinsialisme, der forhindrer danske virksomheder i at arbejde med en patentstrategi. Eller også har danske it-virksomheder simpelthen ikke indbygget verdensklasse-viden i deres produkter, som er værd at beskytte.
