KMD bøjer sig for presset

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. februar 2004.


Krav fra landets største kommuner om reel integration mellem KMD's og andre leverandørers systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering har tvunget KMD frem på banen.

KMD skal ikke undervurdere, hvad der foregår i de store kommuner i denne tid. Det var et af budskaberne ved mødet mellem KMD og kommunerne i Fokusgruppen for KMD Sag, som har rejst et veritabelt folkekrav over for KMD om den reelle tovejsintegration. Den er nødvendig for effektiv digital forvaltning i kommunerne. KMD blev præsenteret for holdningstilkendegivelser fra omkring 30 af landets største kommuner med næsten to millioner borgere. For nogle var baggrunden konkrete erfaringer; andre gav udtryk for politiske ønsker til den fremtidige kommunale it-arkitektur.
- Budskabet var entydigt, at der er et behov for integration og for en gennemgribende afdækning af, hvordan den kan skabes, siger Lars Hougaard, projektleder for ESDH i Vejle Kommune og en af initiativtagerne til at få de mange kommuner på banen.
Vicedirektør i KMD, Jon Johnsen, siger, at det var et godt møde med en livlig diskussion.
- KMD skal nu søge at agere i forhold til kommunernes krav, siger Jon Johnsen, som oplyser, at KMD som led i sagen også har mødtes med KL og projektgruppen for FESD, det fællesoffentlige ESDH-projekt, som arbejder med standarder for systemer og integration.

ESDH på kommercielle vilkår
Bolden er foreløbig spillet til KL, som vil danne integrationsgrupper, der kan styrke arbejdet og sikre, at det går i den rigtige retning.
Dem lover KMD at indgå i en dialog med for at afdække integrationsbehovet og afklare de administrative grundbegreber. Manglende enighed om definitionen af grundbegreber har været med til at skabe forvirring og utilfredshed.
KMD anerkender i et brev til de kommunale it-chefer sin centrale rolle på det kommunale område. KMD vil aktivt søge at leve op til standardarbejdet under FESD. Krav til integration ud over standarder, som afdækkes i forbindelse med FESD-arbejdet, eller som ikke understøttes af brede markedskrav, vil blive opfattet som individuelle projekter.
Som kommunikations- og markedsdirektør Anders Rosbo udtrykker det, stiller KMD op på fuldt kommercielle vilkår og ser på 3. parts ESDH.
I Vejle erklærer Lars Hougaard sig nogenlunde tilfreds med KMD's reaktion.
- Med udspillet demonstrerer selskabet sin gode vilje. Men der gives ingen håndfaste garantier, bemærker han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere