Flössers store exit

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. marts 2004.


IO Interactive, Danmarks dygtigste og hurtigst voksende it-virksomhed anno 2003, er kommet på udenlandske hænder. Selskabet, der blev skabt i 1998 af syv udviklere og anført af den karismatiske Janos Flösser, er blevet solgt for 256 millioner kroner til det britiske spilforlag Eidos. Det kan man iført dannebrogstrikoten ærgre sig gevaldigt over. Med himmelstormeren IO Interactive havde landet fået en kandidat, der på lidt længere sigt havde potentiale til at erstatte det tidligere Navision som landets flagskib på it-området. Spørgsmålet melder sig nu - hvilke danske it-virksomheder, der forener innovation, unik teknologi og viden med gennemslagskraft på verdensmarkedet, kan vi beundre? Og hvem kan skabe de arbejdspladser, der er så afgørende for stadig udvikling af vores samfund?
Uden den snærende trikot må man konstatere, at der er positive sider ved handlen. For salget af IO Interactive dokumenterer, at det kan være en særdeles god forretning at investere i små it-selskaber med den rette støbning. Egmont kom indledningsvis med 150.000 kroner til de håbefulde spiludviklere og står efter salget af deres aktieandel med værdier for over 100 millioner kroner. Det er en ret pæn forrentning set i lyset af dotcom-kollaps og flere års global investeringskrise.
Flösser har med IO Interactive hurtigt skabt både danske arbejdpladser - trods flirten med en ungarsk udviklingsafdeling - og stor værdi til sine aktionærer. Dermed bør håbet være rosenrødt for andre ambitiøse kælderselskaber i it-universet, der samtidig kan konstatere, at venturebranchen atter er blevet villig til investere i it. Egmont, der er blevet forgyldt af Hitmans skabere, har allerede investeret i næste danske underholdningsselskab, Pinkfloor, hvor medieselskabet sidder med 60 procent af aktiekapitalen.
Mens vi således kan begræde, at IO Interactive ikke bliver det nye nationale flagskib, kan vi trøste os med, at rollen som vellykket investeringsobjekt kan få større værdi i det store billede. At det flotte salg kan løfte det eventuelle mismod hos danske innovatører og få dem til at give den en ekstra skalle.
Tilbage er bekymringen for de arbejdspladser, som er skabt hos IOI, og som Flösser forsikrer, bliver til flere. Der er flere eksempler på, at dansk forskning og udvikling med tiden bliver trukket hjem til de nye ejerlande. Derfor er det afgørende, at flere af de kommende dygtige it-selskaber, bliver på danske hænder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere