Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. marts 2004.


JFK-elskerinde i jordhul med computer
London: How low can you go?... kan man med rette spørge de utrættelige Nigeriabrev-skribenter. Ja, The Register har i hvert fald opsnappet en af deres svindel-e-mails - også kendt under betegnelsen "419" - som angiveligt er afsendt fra en dyb jordhule i et ukendt land.
Her sidder nemlig, skal man tro mailens ordlyd, intet mindre end en kidnappet eks-elskerinde til afdøde præsident John F. Kennedy - stenrige, 70-årige Mrs. Amanda Clinton fanget, med en computer som eneste selskab og kun yderligere en måned til at leve i, før hun bliver slået ihjel.
Mrs. Clintons kidnappere ved naturligvis ikke, at hun kan betjene en computer, men det kan hun! Så den har hun nu brugt til pr. mail at efterlyse barmhjertige mennesker, som kan hjælpe hende med at spendere de mange millioner dollars, hun lige nåede at sætte ind på en konto i et sikkerhedsfirma, inden banditterne kom efter hende.
Det eneste, Amanda Clinton beder om forud for pengeoverførslen, er folks fulde navn, private fax- og telefonnummer samt hjemme- og arbejdsadresse - og vupti!

Kort proces pr. sms
Seoul: Mobiltelefoner har i sandhed gjort mange ting meget lettere, men også mere upersonlige, vil nogle nok hævde. Heriblandt formentlig hovedparten af de 161 ansatte i et sydkoreansk kreditkortselskab, som forleden måtte lide den tort at blive fyret via sms.
Afskedigelserne af cirka en fjerdedel af staben i det likviditets-trængte KEB Credit Service skulle med djævlens vold og magt effektueres senest 28. februar, men hvad gør man, når de kommende fyrede opfører sig som en helt uregerlig flok strejkende? Ja, i et land, hvor 70 procent af befolkningen ejer en mobiltelefon, masseudsender man naturligvis fyresedlen ad den vej! Ifølge nyhedsbureauet Reuters har medarbejderne i KEB strejket siden midten af december. Da forhandlinger med fagforeningerne var brudt sammen tidligt om morgenen den 27. februar, og de strejkende medarbejdere uden for rækkevidde, var "send"-tasten til gengæld lige ved hånden.

London: En gruppe indsatte i et fængsel i Novosibirsk kan se frem til klækkelige forlængelser af deres ophold efter i cirka tre år at have fordrevet deres afsoning med indbringende, men ulovligt, "bijobberi".
En politi-razzia har for nylig afdækket et helt fabriksanlæg inde i fængslet. Her arbejdede fanger på skiftehold og blev aflønnet af et firma, som også sørgede for løbende leverancer af produktionsudstyr og råmaterialer til produktion af pirat-cd'er og -bånd i stor stil.
Russisk politi skønner, at den skyggefulde placering af fabrikken var valgt for at skærme den mest muligt mod myndighedernes søgelys. Fængselspersonalet kendte skam udmærket til fabrikkens eksistens, men havde aldrig tænkt på, at aktiviteterne var ulovlige, har de bedyret. 170.000 ulovlige cd'er og bånd blev ifølge Ananova beslaglagt under razziaen og hele fire lastvogne sat ind for at køre udstyret bort.
Flere af fangerne kan nu regne med at få deres tremmeruskning forlænget i helt op til fem år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere