Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 11. marts 2004.
FORRETNING: Den seneste opgørelse fra ventureforeningen DVCA og Vækstfonden over danske ventureinvesteringer viser, at biotek trækker fra i forhold til eksempelvis it. Samme tendens ses i resten af Europa. Også inden for biotek er optimismen for 2004 størst.
En undersøgelse, der er udarbejdet af Danish Venture Capital Association (DVCA) og Vækstfonden, viser, at der i fjerde kvartal 2003 var en klar overvægt af investeringer inden for life science og tilmed en markant øgning i forhold til de seneste to kvartaler.
I fjerde kvartal 2003 var over halvdelen (54 procent) af samtlige danske ventureinvesteringer i virksomheder inden for life science mod henholdsvis 23 og 43 procent i andet og tredje kvartal.
Til sammenligning har andelen af investeringer inden for it og kommunikation været faldende i 2003. I årets første kvartal blev 43 procent af de samlede investeringer foretaget i it-virksomheder - en andel, der faldt til 28 procent i årets fjerde kvartal.
"Man kan tage det som udtryk for, at man i Danmark har nogle særlige styrkepositioner på disse områder, hvilket også er årsagen til, at andelen af de investeringer, der bliver lavet inden for life
science, er væsentlig højere i Danmark, end den er i andre venturemarkeder," siger analyse- og udviklingschef i Vækstfonden Rolf Kjærgaard.
Han oplyser, at i forhold til de venturemarkeder, Danmark normalt sammenligner sig med, ligger de danske investeringer i life science højt, nemlig 40-45 procent af de samlede investeringer, mens den tilsvarende andel i eksempelvis England, Holland, Sverige og Nordamerika ligger på mellem 25 og 30 procent.
"Det er et krystalklart tegn på, at life science er et teknologiområde, hvor vi i Danmark besidder nogle særlige kompetencer, og ventureinvestorerne i Danmark har fået øjnene op for disse kompetencer," siger Rolf Kjærgaard.
Også i resten af Europa indtager biotek- og health care-virksomheder førerpladsen, når det drejer sig om at lægge beslag på venturemidler. Med en stigning på 21 procent beløb de samlede europæiske investeringer sig til 321 millioner euro i sidste kvartal 2003.
Ifølge en rapport fra Ernst & Young var biopharmaceuticals-segmentet specielt aktivt, idet der blev afsluttet 46 aftaler i sidste kvartal 2003. De to største europæiske ventureaftaler fandt også sted inden for området med investeringer på 36 millioner euro i Cambridge-virksomheden Lorantis og 24 millioner euro i Bio Vex, der har hjemme i Abingdon.
Betydelige gevinster
Det markante fokus på investeringer i life science betyder også et mere risikofyldt investeringsmiljø, der både rummer mulighed for store gevinster og eklatante fiaskoer.
"Der er ingen tvivl om, at det, der driver investeringerne, er udsigten til betydelige gevinster. Med den rette fordeling af kapitalen og den rette strategi for udvikling af biotekselskaberne er der mulighed for at skabe meget attraktive afkast til investorerne," siger Rolf Kjærgaard, der dog peger på, at ud af hundrede udviklingsprojekter er det måske kun et enkelt, der bliver til et markedsførbart lægemiddel.
Investeringsbarometeret fra Vækstfonden viser, at fjerde kvartal i 2003 var en ren slutspurt, når det gælder danske ventureinvesteringer. Men trods en slutspurt, der betød dobbelt så mange investeringer i fjerde kvartal sammenlignet med tredje kvartal, og en stigning på 23 procent i de gennemsnitlige investeringer, ender 2003 med en samlet ventureinvestering på mellem 1,35 og 1,5 mia. kroner, hvilket ligger betydeligt under de 2,1 mia. kroner, som ventureselskaberne investerede i 2002.
De positive takter inden for life science og biotek forventes dog at fortsætte i 2004. Næsten tre ud af fire (71 procent) af ventureselskaberne mener, at biotek bliver en af de mest interessante brancher inden for det næste år. Ventureselskaberne har også en generel positiv forventning til 2004. 60 procent svarer, at de forventer, at konjunkturerne bliver bedre inden det næste år, mens 40 procent forventer uændrede konjunkturer.
Iværksætterens dilemma
DVCA og Vækstfonden har også spurgt til kvaliteten af de henvendelser, de har fået fra firmaer, der ønsker finansiering fra venturekapitalisterne, og svarene afslører, at iværksætterne ikke er i trit med investorernes forventninger.
Faktisk er det område, som iværksætterne er bedst til; nemlig originalitet i produkt, det område, som investorerne betragter som det mindst betydningsfulde. Iværksætterne mangler især at kunne dokumentere en ordentlig ledelse, et seriøst afkast ved exit, der af investorerne vurderes som blandt det vigtigste for investering i en ny virksomhed.
"Det er et signal til nye virksomheder om, hvad det er, de skal fokusere på. De skal sørge for at have en velgennemarbejdet forretningsplan, sætte sig ind i, hvad det er for et investeringsunivers, investoren går efter, for at øge sandsynligheden for, at man får et godt match," siger analyse- og udviklingschef i Vækstfonden Rolf Kjærgaard.
Forretningsmodellen er vigtig, ikke mindst fordi iværksætteren ofte ser sit produkt som hovedrolleindehaver i et nyt firma.
"Selv med den mest fantastiske teknologi, så bliver det aldrig nogen kommerciel succes, hvis du ikke har en organisation, der kan sælge teknologien. Derfor bliver markedsføring, salg og dygtig ledelse altafgørende for, om virksomheden bliver en succes, og det er også det, som investorerne vil tillægge den største værdi," siger Rolf Kjærgaard.
Billedtekst:
"Life science er et teknologiområde, hvor vi i Danmark besidder nogle særlige kompetencer, og ventureinvestorerne i Danmark har fået øjnene op for disse kompetencer," siger Rolf Kjærgaard. Foto: Thomas Andersen
