Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. marts 2004.
Det kan ligne et paradoks. Endelig lykkes et it-projekt for Arbejdsformidlingen, hvorefter kritikken hagler ned. Den 20 millioner kroner dyre jobdatabase Jobnet, hvor ledige skal og beskæftigede kan indlægge cv'er, har fået de private online-jobbanker på barrikaderne. Hvordan kan det være, spørger de, at en borgerlig regering bringer en statsfinansieret konkurrent på banen, der er gratis at anvende for virksomhederne, og tilmed målretter reklamer til folk i arbejde? Konkurrenceforvridning, lyder det.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har hidtil afvist at mødes med de sure, private jobbanker og afvist at forholde sig til det faktum, at staten nu bevæger sig ind på et område, hvor man formidler job til folk, der allerede har et.
Det er fra Sverige - en nation, hvor statsmagten historisk altid har været mægtigere, end den har fået lov til herhjemme - at AF har kopieret sit jobkoncept.
Her er skredet allerede sket. Virksomhederne flokkes om det offentlige initiativ, og selv de vellønnede videnarbejdere er sivet væk fra de private tilbud. Det er den liberale beskæftigelsesministers opgave at fjerne barrierer mellem ledige og virksomheder, men næppe at fungere som headhunter og karriereudvikler for de højest gagerede i samfundet. At det er en udvikling, der allerede er på vej, kan man forvisse sig om ved at finde opslåede lederjob på Jobnet, for eksempel på it-området.
Måske skal Jobnets brede appel ses som et misforstået ønske om ikke yderligere at stigmatisere arbejdsløse - ved ikke kun at være jobbank for alle dem, der ikke har job og status. Måske kunne AF ud over hjælp til at erhverve kvalifikationer i stedet hjælpe sine kunder til at udarbejde cv'er, der kunne puttes i de allerede mange private muligheder på markedet. Det ville både sikre en fair konkurrence, spare offentlige midler og minimere klientgørelsen. Måske skal ministeren begynde helt forfra med, hvilke opgaver AF skal løse, og hvordan det skal gøres. Måske skal arbejdsformidlingen nedlægges og institutionen arbejdsuddannelsen, AU, opbygges.
Der kunne også være en anden årsagsforklaring på Jobnet-konceptet: Regeringen ser jobmarkedet som et indbringende forretningsområde. Efter konkurrencen er nedkæmpet, og et nyt monopol er opbygget, kan salgsindtægterne lune statsfinanserne - Tele Danmark, Datacentralen, DSB, NESA. Men den tanke turde da være for absurd.
