Tynget af terror og sortsyn

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. marts 2004.


CeBIT 2004, verdens største it-messe, vil blive husket som året, hvor verden hørte startskuddet til sammensmeltningen af en række teknologier inden for it og kommunikation - den såkaldte "bredbåndskonvergens".

Tysklands kansler Gerhard Schröder havde anlagt den alvorlige mine, da han talte ved åbningen af CeBIT i Hannover. Messen er verdens største it-messe med over 6.000 udstillere fra 65 lande. Messearealet er på over 300.000 kvadratmeter, og man regner med over en halv million besøgende i dagene 18.-24. marts.
En i sig selv glædelig begivenhed for en tysk regeringschef, og det nævnte han også. Men Schröder lagde ikke skjul på, at den fuldstændig uacceptable terror i vore demokratier - senest bombningen i Madrid - kombineret med et efter hans mening unødvendigt sortsyn hos forbrugere og erhvervsliv gør det svært at få gang i den økonomiske vækst.
- Terror som i Madrid skal vi ikke acceptere, og vi skal samarbejde meget mere for at komme den til livs.
Der er efter Schröders mening ingen god grund til, at EU-landene ikke styrker forskning og udvikling. Det skal vi, og det skal der tages politisk initiativ til. Ligesom den heftige politiske debat i næsten alle EU-landene om strukturreformer, pensionsordninger og arbejdsmarkedsforhold ikke skal bremse investeringer i it. Med det offentlige i spidsen skal de fremmes.
Willi Berchtold, formanden for Tysklands it-brancheforening, BITKOM, lovede it-vækst på fire procent i 2004.
- Branchen er overreguleret, især telekommunikation, internet og radio og tv er traditionelt styret af forskellige og til tider modstridende reguleringer. Det kan vi ikke leve med, og det bremser den medie-konvergens, vi netop i år ser blive realiseret med stor styrke, sagde Willi Berchtold.
Sony-topchefen, præsident og administrerende direktør Kunitake Ando var tildelt æren som den, der officielt indviede CeBIT. Han markerede 2004 som den rigtige start på tiden med virkelig bredbåndskonvergens.
- At være digital, trådløs og personlig med følelser og smag, det er hvad teknologien kan give os, sagde Kunitake Ando, Sony.

Billedtekst: De offentlige myndigheder i EU-landene skal øge investeringerne i it, sagde Tysklands kansler Gerhard Schröder ved indvielsen af CeBIT 2004.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere