Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.
Bomberne i Madrid, afstikker rammerne for en ny dagsorden på det sikkerhedsmæssige område. Terroren er dukket op i vores egen baghave, og derfor bringer Computerworld i dag en række bud på, hvad de kommende år vil bringe inden for overvågning og kontrol.
Terrortruslen
I Madrid viste terroren sit hæslige og uforudsigelige ansigt i en målestok hidtil uset på europæisk grund. I kølvandet på bomberne i de spanske lokaltog diskuterer EU's politikere, hvordan hverdagen kan gøres sikrere for EU's borgere.
Så sent som i sidste uge drøftede EU's justits- og udenrigsministre på et møde i Bruxelles, hvordan terroren i Europa kan bekæmpes. En af måderne er at indføre nye sikrere pas med en indbygget mikrochip, og i øvrigt skærpe overvågningen og kontrollen omkring trafikknudepunkter i de større europæiske byer.
Computerworld benytter lejligheden til at bede en række markante personligheder i den danske it-branche om at give deres syn på overvågningssamfundet nu og i 2007.
Svarene spænder mere end almindelig bredt, men de fleste er enige om, at fremtiden bringer øget overvågning.
Kræver et ragnarok
George Orwell kan godt pakke sammen, når advokat Martin von Haller Grønbæk lukker op for sine skræmmende konkrete fremtidsforestillinger.
I den anden ende af skalaen findes CERT's direktør Preben Andersen, der mener, at overvågning og kontrol er den danske mentalitet så meget imod, at der skal et ragnarok eller måske ligefrem et EU-direktiv til, før vi overgiver os til kontrolsamfundet.
I fremtidsfilmen Minority Report, hvor Tom Cruise spiller hovedrollen, er overvågning en integreret del af samfundet. Her bruges scanning af øjets iris overalt, når man går ind i bygninger og til overvågning af gadebilledet. Sådan er virkeligheden ikke i 2004, men teknologien er stort set på plads, og overvågning via biometri er ikke længere forbeholdt science fiction-genren.
I sidste uge blev justitsminister Lene Espersen (K) og Folketingets Europaudvalg enige om, at Danmark siger ja til nye pas forsynet med mikrochip-teknologi, men indtil videre tøver ministeren med at anbefale egentlige biometriske funktioner i passene som irisscanning, 3D-billede eller en stemmeprøve. Som adgangskontrol er både irisscanning og fingeraftryk i brug adskillige steder på kloden.
Fem bud på Computerworlds tre spørgsmål om sikkerhed
1 Hvordan tror du, situationen er i 2007?
Med situationen tænker vi på, hvordan det vil være at færdes i samfundet i 2007, når det gælder adgang til lufthavne, banker, offentlige instanser og det offentlige rum i almindelighed.
2 Hvordan bør situationen efter din mening være i 2007?
3 Vil der være politisk flertal for at nå dertil, hvor du mener, vi bør være i 2007?
Preben Andersen, DK-CERT
Preben Andersen, der er daglig leder af sikkerhedsorganisationen DK-CERT:
- Der skal et ragnarok til, før danskerne er parat til at indføre banebrydende ny overvågningsteknologi. Det er simpelthen imod vores folkesjæl at benytte højteknologiske overvågningsmetoder som irisscanning og fingeraftryk.
Jeg har en klar forventning om, at vi i Danmark vil være tilbageholdende med at tage den slags i anvendelse. Virksomheder kontrollerer ikke engang medarbejdernes password, og kryptering bliver heller ikke anvendt meget.
Vi skal beskytte os ja, men det skal være gennem efterforskningsmetoder - alle vi andre skal ikke presses gennem en sigte. Nye pas med biometriske data som billede og fingeraftryk i en chip vil være niveauet også i 2007. Som sagt så kan kun et ragnarok betyde, at der bliver indført skrappere overvågnings- og kontrolmetoder. Den nye bekendtgørelse om kontrol af trafikken på internet har været fem år undervejs. Det viser, hvor svært det er at regulere herhjemme. Kommer der nogle oppefra og siger, sådan skal I gøre - så er det selvfølgelig ikke til at komme uden om.
EU er sat i verden for at tage nogle beslutninger, som måske ofte går på tværs af, hvad borgerne mener. Forholdene vil ikke have ændret sig væsentligt i 2007, hvis ikke der kommer diktater fra EU, og det er jeg selv lidt glad for som borger.
Kield Martin Kieldsen,
direktør, Guardia A/S
Kield Martin Kieldsen, direktør for Guardia, der arbejder med 3D-genkendelse:
- Inden 2007 er det gået op for politikerne og den danske befolkning, at det er nødvendigt at "bioregistrere" for at undgå terrorangreb og andre kriminelle aktiviteter i Danmark.
Nye systemer er lige på trapperne. 3D-ansigtsgenkendelse med infrarødt udtræk vil være på markedet i efteråret 2004. Politiet vil kunne effektivisere og koncentrere sig om de sidste få procent, som ikke kan genkendes af systemet.
Disse systemer vil også kunne sikre de danske grænseovergange mod for eksempel SARS og fuglevirus. Folk med feber bliver automatisk skilt ud. Alle danske pas får indført 3D-billedinformationer med IR-udtræk som biometriske informationer i deres chips. Der vil blive lagret op til 300 biometriske karakteristika, som for eksempel højden på folk, øjenfarve, volumen på næsen, afstanden mellem øjnene, mønster og rumfang på ørerne. Paskontrollen bliver fuldautomatisk. Systemet genkender borgeren, som ikke behøver at stå i kø mere.
Hen imod 2007 vil man udvikle programmer, der kan oplyse, om folk har dårlig samvittighed, hvilket vil vise sig som varmeudvikling for eksempel omkring øjnene (terrorister).
Man vil endvidere forsøge at læse folks tanker - gennem nogle specialbyggede sensorer. På længere sigt vil terrorister og andre uønskede få store problemer med deres forehavender.
Morten Bødskov, retsordfører, S
Morten Bødskov, der er retsordfører for Socialdemokraterne:
- I sidste uge diskuterede EU's udenrigsministre den internationale terrortrussel og blandt andet, hvordan vores pas skal se ud i fremtiden. Hvilke oplysninger skal ligge på en chip i passet, hvor skal oplysningerne lagres og hvem skal have adgang til dem?
De tre spørgsmål er afgørende. Kan vi nå en sikkerhed for opbevaringen af data, så er der relativt bred enighed i Folketinget om at gå den vej? Der skal lagres et billede og et tilhørende fingeraftryk, og de to ting bliver kontrolleret ved at køre passet gennem en scanner i lufthavnen.
Det tager lang tid at implementere sådan en løsning, og jeg tror ikke, at der sker det store nye ud over de nye pas i tiden frem mod 2007. Vi får nok en diskussion om, på hvilke andre områder teknologien kan bruges. Og igen står og falder det hele med, at der er sikkerhed for, at de informationer, der ligger i passets mikrochip, ikke forsvinder i andres hænder og at der ikke sker en sammenblanding af data.
Men generelt er der ingen teknologiforskrækkelse blandt Folketingets medlemmer.
Anders Bjerre,
Institut for Fremtidsforskning
Anders Bjerre, seniorforsker på Institut for Fremtidsforskning (IFF):
- Der er sandsynligvis sket et skred i den almindelige opfattelse af overvågning - i retning af en mere positiv holdning også i Danmark.
Skal vi være i stand til at genkende folk på ansigtsform, kropsbygning og lignende, når de går forbi på gaden? Det vil være praktisk i forhold til en masse ting som at fange efterlyste forbrydere. Og også i forhold til adgangskontrol, hvis man ikke behøver stoppe, men bliver genkendt og fulgt automatisk, når man går ind i banken, på banegården og så videre.
Vil vi skyde en chip ind i folk med et unikt ID? Jeg tror det ikke, men det er klart en teknologisk mulighed.
Den helt store udfordring bliver at kunne gætte, hvad mennesker har tænkt sig at gøre. For et par år siden omtalte New Scientist et overvågningssystem i London Underground: Man overvågede stationerne med webcams og havde mønster-genkendelsessystemer, der var indstillet på at opfange passende afvigende adfærd, så man kunne forhindre selvmordstruede personer i at gennemføre selvmord.
Martin von Haller Grønbæk,
advokatfirmaet vonhaller.dk
Martin von Haller Grønbæk, advokatfirmaet vonhaller.dk, medstifter af Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH). Har stået i spidsen for oprettelsen af danske afdelinger af organisationerne First Tuesday og Internet Society Danmark:
- I 2007 er forsøget på at totalkontrollere kommunikationen i samfundet slået fejl. I stedet er samfundet blevet polariseret. De almindelige borgere er uden nogen former for frihed eller datasikkerhed. Det offentlige system fortsætter udbygningen af kontrolsamfundet. Borgerne er konstant overvåget og reagerer i resignation.
Et stigende antal gør oprør og bruger nye trådløse kommunikationskanaler båret af krypterede peer-2-peer netværk i WLAN-lignende netvæk for at undgå statens bureaukratiske kontrolprocedurer.
I 2007 bør vi som borgere dog have besindet os og fået et mere nuanceret syn på identitet og sikkerhed.
På særligt udsatte steder, f.eks. i lufthavnen, sker der en beskyttet verifikation af identifikation, uden der lækkes identificerbar information.
Dømte kriminelle og personer med påviste sikkerhedstrusler (særligt kontrolleret proces) har ikke helt den samme grad af frihed.
Politisk er udfordringen stor. Den almindelige politiker har i dag kun ringe forståelse for og mangler indsigt i udfordringen, så det er en sej proces.
Menneskekroppen som adgangskontrol
Ved biometrisk genkendelse kigger man på de unikke, ikke-foranderlige biologiske kendetegn hos en person og bruger disse til at fastslå, at en person er den, som vedkommende udgiver sig for at være.
Biometri
Kroppens kendetegn er det ikke sådan at fuske med. Blandt de biometriske identifikationstyper er finger- og håndaftryk, genkendelse af ansigtsform, scanning af øjets iris, håndskrift og talegenkendelse. Det er også muligt i dag at fastslå en persons identitet gennem vedkommendes gangart og skridtlængde. Denne metode blev blandt andet brugt efter et bankrøveri i Ålsgårde, hvor et vidne blev likvideret, da han forsøgte at stoppe bankrøverne. Her en række eksempler på brug af biometri:
Ansigtsgenkendelse i Australien
Australien har lanceret en ny paskontrol baseret på ansigtsgenkendelse. SmartGate, som systemet hedder, scanner billedet i passet og sammenligner det med passagerens ansigt.
Frem til 2004 skal SmartGate kun benyttes af personale ansat i det australske flyselskab Qantas Airways. I næste fase gælder det personale ansat i andre australske flyselskaber samt ansatte hos internationale flyselskaber.
Fotografering til Superbowl
I 2001 blev samtlige mere end 100.000 tilskuere til den amerikanske Super Bowl-finale i amerikansk fodbold fotograferet. Billederne blev digitaliseret og sammenlignet med arkivbilleder af eftersøgte hos de forskellige politienheder og FBI. Knap 20 småkriminelle fik politiet ud af den omfattende indsats.
Fingeraftryk til Bornholm
Bornholmstrafikken bruger scanning af fingeraftryk til at identificere de faste pendlere på bornholmerbåden. Datatilsynets vejledende udtalelse om BornholmsTrafikkens anvendelse af fingeraftryk til identifikation kan læses på datatilsynet.dk.
Iris-scanning i Umeå
Scanning af øjets iris bruges adskillige steder. SAS tester et system i Umeå, hvor passagererne bliver øjescannet, inden de går om bord i flyet. Telia Stofa bruger irisscanning af medarbejderne i deres overvågningscenter, og TDC's Innovation Lab har fremskredne planer om at droppe de traditionelle adgangskort med pinkoder for i stedet at indføre scanning af de ansattes øjne.