Voldsom vækst i udstyr til trådløse lokalnet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.


Sikkerhedsproblemerne på trådløse lokalnet er ifølge brancheorganisationen på området ved at være løst. Næste opgave er at prioritere trafikken og dernæst at øge hastigheden.

Trådløs på CeBIT
Markedet for udstyr til trådløse lokalnet er i voldsom vækst, og der var da også masser af WiFi på årets CeBIT - ikke blot i form af løsninger, der overfører trådløst til bærbare pc'er og PDA, men som noget nyt også til spille-enheder, til at overføre video og musik mellem pc'en og hjemmets tv og musikanlæg og til trådløs telefoni.
Man nåede over ni millioner solgte WiFi-enheder i sidste kvartal i 2003 mod knap fem millioner i samme kvartal året før, og stort set hele denne vækst ligger inden for udstyr til små og mindre virksomheder og til hjemmebrug.
Udstyr til trådløse netværk er blevet mere sikre det sidste år, og fra slutningen af dette år forventer brancheorganisationen bag teknologien, WiFi Alliance, ikke længere, at sikkerhed vil være et problem. Det fremgik af et pressemøde, organisationen holdt under CeBIT, hvor Roman Polz, der er medlem af WiFi Alliances bestyrelse, orienterede om de seneste udviklinger.
- I slutningen af året kommer 802.11i-protokollen, hvorefter de aktuelle sikkerhedsproblemer er løst. Så bliver den næste opgave at prioritere trafikken på trådløse netværk ved at etablere såkaldt Quality of Service (QoS), siger han.
Problemerne med sikkerheden på trådløse lokalnet begyndte, da det for flere år siden blev klart, at det er forholdsvis nemt at bryde den daværende WEP-kryptering (Wireless Equivalent Privacy). I november forrige år besluttede en række producenter, at de ikke kunne vente på, at 802.11i-protokollen, der skulle løse problemerne endeligt, blev færdigt. Derfor fandt disse producenter, som omfatter Intel, Cisco og Broadcom, sammen om en ny standard, der bygger på dynamiske nøgler, under navnet WiFi Protected Access (WPA). Fra april sidste år gjorde WiFi Alliance WPA til en betingelse for, at nye produkter kunne blive certificeret. Nu arbejder industrien på WPA2, der opfylder kravene i 802.11i-sikkerhedsstandarden, hvorefter krypteringen skulle være ubrydelig med den teknologi, vi har i dag.

Mange dumper
I løbet af det sidste år har WiFi Alliance certificeret over 1.000 produkter, hvilket betyder, at det er testet, om de kan kommunikere med andre WiFi-enheder. For et halvt år siden var antallet 800. Sidste sommer begyndte organisationen at certificere udstyr til 802.11g-protokollen, der sender på 2,4 GHz ligesom den oprindelige 802.11b-protokol, men med op til fire-fem gange så høje hastigheder.
- Næsten hvert fjerde produkt dumper til interoperabilitetstesten i første omgang. Det skyldes, at produkterne bliver stadig mere komplicerede, idet de ofte kombinerer forskellige standarder. Desuden er der kommet en række forskellige chipsæt. Samtidig er der hård konkurrence på pris på denne type produkter. Det betyder, at behovet for certificering er større end nogensinde, siger Roman Polz.

Protokoller på vej
Protokollen, der skal etablere QoS på trådløse lokalnet, går under betegnelsen 802.11e. WiFi Alliance håber på, at standardiseringsarbejdet, der ligesom for de øvrige protokoller foregår i IEEE-organisationen, bliver færdig til sommer i år. Muligheden for at kunne prioritere trafik anses for at være en forudsætning for at kunne leve telefoni over trådløse lokalnet.
Lidt længere ude i fremtiden kommer endnu en protokol, der skal øge de trådløse hastigheder betydeligt.
- Vi regner med, at den kommende 802.11n-protokol kan være færdig i slutningen af næste år, og at den vil give hastigheder på op til 100 Mbit/s på trådløse lokalnet, siger Roman Polz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere