Giganter sammen om digital udveksling

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.


Nokia, Philips og Sony tager initiativ til den meget kortrækkende RFID-baserede teknologi NFC, der blandt andet tænkes benyttet til betaling i offentlig transport.

Trådløs på CeBIT
På CeBIT lancerede Nokia, Philips og Sony Near Field Communication Forum (NFC Forum), der skal udvikle en teknologi, der gør det muligt for forskellige enheder at identificere sig for hinanden og udveksle data ved "berøring", uanset om der er tale om mobiltelefoner, computere - fra håndholdte til pc'er - eller forbrugerelektronik: I praksis er der tale om en radioteknologi, der rækker en til to centimeter, og som bygger på RFID-radiobrikteknologi.
Tanken er, at man skal kunne overføre kontakt-informationer, foto fra mobilkameraet eller digitale musiknumre blot ved at føre sin enhed helt hen til en anden persons enhed i bruger-til-bruger-kommunikation. Endvidere skal NFC-teknologi bygge på funktionerne fra de såkaldte smartcards, og det skal gøre det muligt at bruge den særdeles kortrækkende teknologi til at overføre betaling - for eksempel ved offentlig transport.
Endelig er det hensigten, at RFID-kommunikationen i NFC skal integreres med andre former for radiokommunikation. Det kan betyde, at to brugere bringer deres enheder i berøring med hinanden for at identificere dem over for hinanden og sætte en transaktion op på en enkel måde. Herefter kan de begge putte deres dimser i lommen, fordi resten af udvekslingen foregår via eksempelvis det noget længererækkende Bluetooth. En af fordelene ved den korte rækkevidde vil være, at der kan sendes med lav effekt, og at batterilevetid derfor ikke vil være et problem.
Den nye RFID-udvidelse til Nokia 5140 er et eksempel på en enhed, der vil kunne anvende den kommende NFC-teknologi.

I teknologiens spæde barndom
Pressemødet viste dog, at NFC-teknologien endnu befinder sig i sin spæde start, og at selskaberne bag den endnu ikke har gennemtænkt alle aspekter. Ingen af de tilstedeværende repræsentanter for de deltagende firmaer følte sig således kaldet til at gøre rede for sikkerheden i teknologien, og det stod heller ikke klart, hvordan identifikationen i NFC kommer til at forholde sig til SIM-kortbaseret autentifikation.
Nokia, Philips og Sony inviterer nu andre fra telesektoren, fra forbrugerelektronik-området samt chipproducenter til at deltage i udviklingen af den nye teknologi. De tre selskaber bag NFC Forum regner med at have de første NFC-applikationer færdige senere i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere