Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 1. april 2004.
Danmark er et af de mest attraktive steder for en biotekvirksomhed at slå sig ned. Men potentialet udnyttes langt fra i dag.
Sammen med Finland og Sverige er Danmark i det absolutte førerfelt, når det gælder vilkår for biotekvirksomheder. Det viser en ny undersøgelse, der er udarbejdet af Cap Gemini/Ernst & Young. Landene er førende, når det gælder forskning på sundhedsområdet, og Danmark, Finland og Luxembourg har endvidere den bedste lovgivningsstruktur, når det handler om at skabe et godt erhvervsklima og konkurrence inden for sundhedsindustrien.
Danmark og Finland er tilmed de mindst bureaukratiske lande i EU. De fleste andre EU-lande har væsentligt mere bureaukrati. De samme lande opleves også som de mest attraktive at foretage forskningsinvesteringer i.
Plads til vækst
Men på trods af de gode karakterer konkluderer rapporten, at Danmark slet ikke opnår de investeringer inden for biotek, som regionens kvalitet berettiger.
"Vi er ikke gode nok til at gøre opmærksom på os selv. Når man ser på de vilkår, vi kan tilbyde biotekvirksomheder, burde Medicon Valley være en magnet for biotekvirksomheder," siger chefkonsulent i Cap Gemini/Ernst & Young Hanne Buus van der Kam.
Når det ikke lykkes at tiltrække biotekvirksomheder til regionen, skyldes det ifølge Hanne Buus van der Kam blandt andet det høje personskattetryk og regionens forholdsvis begrænsede udstrækning.
"Virksomhederne bliver skræmt af det høje skattetryk, og så er virksomhederne også bekymrede for, om man kan tiltrække de rigtige medarbejdere. For selv om man kan få eksperter til at opholde sig i tre år, så tager mange af de tunge projekter jo meget længere tid," siger hun.
Det nye Europa
Rapporten har titlen ‘EU-udvidelsen: Drivkraft for forandringer i den europæiske life science industri', og Hanne Buus van der Kam mener, at Danmark står med særligt gode kort på hånden, når det gælder om at skabe gode relationer inden for life science til de nye EU-lande.
"Vi burde udnytte springbrættet til Østeuropa bedre. Vi har alle muligheder både geografisk, gennem de baltiske lande, og historisk for at knytte os tættere til dem," siger hun.
