Innovationscentre sluger forskningspenge

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 1. april 2004.


Selv om administrerende direktør i Thomsen Bioscience, Lars Thomsen, blandt andet har fået støtte fra innovationscentret Novi, ser han hellere de regionale innovationscentre nedlagt og pengene brugt direkte på forskerne og universiteterne.

De regionale innovationscentre er spild af penge. Det mener i hvert fald administrerende direktør i Thomsen Bioscience, Lars Thomsen, der hellere ser centrene lukket, selv om hans egen virksomhed har fået støtte fra det nordjyske innovationscenter Novi.
"Problemet, som det er i dag, er ikke, at ideerne er for dumme, men at kapitalen er for lille. Derfor skal pengene heller ikke gå til et innovationsmiljø, hvor der skal købes kontorer og computere. Så forsvinder det hele," siger han.
Lars Thomsen har sammen med Aalborg Universitet henvendt sig til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for at få ham til at revurdere støtten til innovationscentrene.
"Innovationsmiljøerne får penge, hvis de kan sætte en række projekter i gang, og der går en masse penge til administration og infrastruktur. Nogle gange kan man godt mistænke dem for at lave en sådan infrastruktur blot for at tjene lidt penge og få nogle administrationsomkostninger, så lever de jo," siger han.
Luftige forretningsplaner
Lars Thomsen mener, at de forholdsvis beskedne beløb, som innovationscentrene er i stand til at poste i nye projekter - typisk op til 800.000 kroner - hellere burde gå til at lade forskerne blive længere på universiteterne, hvis de har en rigtig god idé.
"Man kunne have nogle specialister i forskningsrådene, der kunne vurdere, om ideerne var gode nok, og om der var et marked for dem, så behøvede forskerne ikke skrive alle de forretningsplaner. I dagens Danmark sidder halvdelen af alle forskere og skriver forretningsplaner, og det er spild af deres kræfter. Der er kun et begrænset antal markeder, så de skriver den samme forretningsplan allesammen," siger Lars Thomsen.
Han betragter forretningsplaner som noget, der er opfundet af venturekapitalisterne, men som ikke giver garanti for succesfulde produkter.
"Forretningsplaner er en pisk, der er opfundet af venturekapitalisterne, men de sikrer ikke, at produktet kommer på markedet. Det er i høj grad varm luft. Det er en eksamen, hvor man demonstrerer, at man forstår, hvordan gangen er, men det skaber ikke succesfulde ideer og produkter. Derfor er det vigtigt at give pengene til forskerne på universitetet. Her kan de udvikle produktet, til de har det i hånden, og så kan de på det tidspunkt gå til investorerne og rejse 20 eller 30 millioner kroner direkte, hvilket gør, at man har en chance for at komme igennem til markedet," siger Lars Thomsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis