Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. april 2004.
Bankerne har fjernet vores portræt på næste generation af Dankortet, som 3,4 millioner danskere modtager i løbet af sommeren. Det ny Dankort bliver udstyret med en chip, der i praksis virker som den eksisterende magnetstribe - men som er sværere at kopiere og svindle med og derfor giver mere sikkerhed. Om ikke andet på længere sigt, for i en lang overgangsfase vil Dankortet stadig være udstyret med striben, fordi kun de allerfærreste butikker har købt chipkortlæsere.
I en betydelig periode vil sikkerheden derfor ikke være et hak bedre end nu. Ja, den vil endog være ringere, fordi butikspersonalet ikke har mulighed for med egne øjne at kunne sikre sig, at personen med Dankortet faktisk også er ejeren. Kun de store butikker har terminaler, hvor pin-koden skal angives ved betaling.
For at bevare sikkerhedens status quo bør man derfor medbringe kørekort eller pas, næste gang man skal betale med Dankort hos Puttes Blomster. At bære permanent rundt på pas eller kørekort kommer man under alle omstændigheder til, når ferien går udenlands. Her har man som dansker i en årrække nemt og bekvemt kunnet både betale og identificere sig med sit VISA/Dankort iført portrætfoto. Anvendelsen af den ny teknologi afslutter den bekvemmelighed.
Bankerne er blevet mødt med forståelig murren i krogene på grund af tilbageskridtet, men har reageret ved at påpege, at det ikke er bankernes opgave at sørge for identifikation af borgerne. Det er statens opgave.
Man må forundres over argumentationen. Bankerne er ikke blevet bedt om at lave et borgerkort, men om at efterleve, hvad de fleste virksomheder bekender sig til: At lytte til kundens behov og sætte dem i centrum. Nu kasserer man en simpel, men velfungerende løsning, der faktisk var tilsvarende initiativer fra udlandet overlegent.
At bankerne har sat tyve års forspring over styr, forstærkes af det forhold, at der i Dankortet er valgt en billig chip med stærkt begrænset funktionalitet. Det betyder, at kortet ikke vil kunne anvendes til personlige data, herunder biometriske oplysninger. Ej heller vil det nye chipbaserede Dankort kunne rumme en digital signatur.
Det er et paradoks, set i forhold til de mange fortalere, der hellere havde set bankernes digitale signatur, udbredt via e-banking, som vinderen - frem for det sejrende TDC med dets uprøvede teknologi.
Bankerne bød på leverancen af digital signatur til danskerne, og hvis de virkelig mente, at deres signatur var en realistisk mulighed, er det underlig jomfrunalsk og uambitiøst, at de selvsamme banker nu afviser Dankortets funktion som identifikation.
Der er al mulig brug for, at banker, myndigheder og relevante interessenter sætter sig omkring bordet for at diskutere, hvordan Danmark med den ny teknologi kan få digital betaling og identikation, pas, sygesikringsbeviser, sikkerhed og borgerettigheder til at gå op i en højere enhed.
