Tvivl om entydighed af fingeraftryk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. april 2004.


Mens USA og EU vil have digitale fingeraftryk i pas, ønsker videnskabsmænd mere forskning.

Forskning
Jorden er rund, og der findes ikke to ens fingeraftryk i hele verden! Nagelfast viden. Børnelærdom. Men nogen pirker nu ved validiteten af udsagnet om fingeraftrykkene, og det i en tid, hvor både EU og USA har planer om at bruge netop digitalt registrerede fingeraftryk i pas og anden ID.
Det britiske tidsskrift New Scientist skrev for få måneder siden om forskere, der rejser tvivl om, hvad vi ellers alle er nærmest hjernevasket til tro på. Fingeraftryk er jo alfa og omega for ID. For anklagerne i enhver retssag, være det sig i den virkelige verden eller i fiktionens verden.
Ifølge videnskabsmænd, som citeres i New Scientist i januar, bygger beviser for fingeraftrykkenes entydighed på alt for få data. Det mest omfattende forskningsprojekt er baseret på 50.000 fingeraftryksbilleder. Det er alt for lidt, for aftrykkene kan stamme fra langt færre mennesker, siger kritikerne.
Der findes ingen forskning, der ikke er sat spørgsmåltegn ved, som kan tages til indtægt for, at fingeraftryk er fuldstændig unikke - individuelle, skriver tidsskriftet.
Det amerikanske forsvarsministerium har godt nok sponseret en undersøgelse, der konkluderer, at risikoen for, at to mennesker har samme fingeraftryk er så forsvindende lille, at det ikke betyder noget. Men forsvaret var også imod et forslag fra en national forskningsorganisation (US National Academies) om at få valideret både fingeraftryks-beviser og andre retsmedicinske teknikker. Forsvaret krævede fuld kontrol over, hvem der måtte se resultatet, og så faldt forslaget.

Forsvar for fingeraftrykket
Men der er meget, der taler til fordel for fingeraftrykket. I en artikel i den britiske nyhedstjeneste The Register bringes blandt andet et læserbrev fra en retsmedicinsk amerikansk embedsmand med positivt skyts. Han fortæller, at i Scotlands Yards 103-årige historie har der aldrig være sammenfald mellem forskellige personers fingeraftryk, ej heller i de over 100 år, som amerikanske myndigheder har brugt fingeraftryk. Embedsmanden, David P. Peterson, skriver også, at selv enæggede tvillinger har forskellige fingeraftryk. toft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis