SAN-storage øger fleksibiliteten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 1. maj 2004.


Det danske datterselskab af biotekselskabet MDS har netop etableret SAN-storage, der både skal give øget fleksibilitet og spare på udgifterne.

Et skift i fokus i den fynske biotekvirksomhed MDS har også betydet skift i storagestrategi. Tidligere hed virksomheden MDS Proteomics og var en del den canadiske biotekvirksomhed MDS' proteomics-aktiviteter. MDS kom til Fyn, da virksomheden i 1999 købte sig ind i Protana, der i 1997 var grundlagt af biotekiværksætteren Ole Worm.
Men i dag er det stort set slut med proteomics-analyserne, og fokus er skiftet til udvikling af bioinformatiske løsninger - både til moderselskabet MDS, men også til andre kunder rundt om i verden.
"Vi har netop afsluttet en række udviklingsopgaver for MDS, og nu er det meningen, at vi skal etablere og udvikle os som et produkt- og et serviceselskab med fokus på udvikling og salg af bioinformatiske løsninger", siger administrerende direktør i MDS Denmark, Peder Ruhoff.

Svært at spå om fremtiden
Den nye storage-strategi er bygget op omkring en SAN-arkitektur fra IBM. SAN står for Storage Area Network og betyder, at alle diske kan konfigureres til bestemte servere efter behov. Så frem for manuelt at rykke rundt på diske, når store datamængder skal behandles, kan en operatør fra centralt hold styre, hvor meget lagerkapacitet en enkelt server skal have.
"Den nye løsning betyder, at vi meget nemmere kan konfigurere vores servere og administrere vores it-infrastruktur, fordi man fra centralt hold kan konfigurere, hvor meget diskkapacitet den enkelte computer skal have, hvilket også gør selve driften billigere", siger it-direktør Brian Kirstein Ramsgaard.

Fra Mb til Gb
MDS har brug for fleksibiliteten i forbindelse med deres egen udvikling af bioinformatiske løsninger, men også når det gælder analyser for kunder, kan behovet for datakapacitet variere.
"Det er svært at spå om fremtiden, og fra den ene dag til den anden kan man pludseligt få brug for meget mere storage", siger han.
Når MDS får brug for øget lagerkapacitet skyldes det ikke mindst, at kunderne i vid udstrækning går over til en ny type massespektrometre (FT-ICR), der på grund af instrumentets øgede sensibilitet også giver langt flere data.
"Det betyder, at vi går fra Mb til Gb i datamængde per prøve", siger Brian Kirstein Ramsgaard.
I øjeblikket har MDS halvanden terrabyte, hvilket ifølge Brian Kirstein Ramsgaard vil række året ud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere