Gastrotech indgår amerikansk aftale

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 1. maj 2004.


Den dansk-svenske biotekvirksomhed Gastrotech Pharma har indgået licensaftale med amerikanske Eli Lilly om udvikling af lægemidler mod sygdomme i fordøjelsessystemet. Aftalen er et skridt mod en børsnotering.

Hverken Gastrotech eller Eli Lilly vil oplyse de økonomiske omstændigheder i en ny aftale, der i første omgang dækker et glucagon-lignende peptid (GLP-1), som Gastrotech har udviklet mod mavekatar også kaldet irritable bowel syndrome (IBS).
Administrerende direktør i Gastrotech, Claes Post, oplyser, at Gastrotech med aftalen har ret til milestonebetalinger og royalties fra salg af de udviklede lægemidler. Han betegner aftalen som et stort fremskridt for Gastrotech, der blev etableret for under et år siden.
Eli Lilly skal producere det kliniske stof og har mulighed for at udvikle og kommercialisere andre produkter som led i aftalen.
I øjeblikket har Gastrotech deres middel mod IBS i klinisk fase II-studie på fem centre i Danmark og Sverige, og Claes Post forventer, at studierne vil være færdige i løbet af et års tid, og at et produkt kan være på markedet i løbet af 2007 og 2008.
Når det gælder IBS, er der ifølge Claes Post forskellige opfattelser af, hvor stort markedet for behandling er. Nogle undersøgelser anslår, at ti procent af befolkningen lider af IBS, mens andre siger mellem seks og otte procent. Men uanset procenter er Claes Post ikke i tvivl om, at der er tale om et meget stort marked.
"I dag findes der ingen medicin, der hjælper mod de svære smerter ved IBS. Det eneste, der hjælper, er smertestillende morfinpræparater, og det er ikke hensigtsmæssigt mod denne sygdom. Så de fleste patienter må leve med smerterne og har ingen hjælp at hente. Hvis det går, som vi tror, bliver vores produkt det første, der netop kan behandle smerterne," siger han.

Nærmere en børsnotering
Partner Florian Schönharting i Nordic Biotech, der har skudt venturekapital i Gastrotech, har tidligere i år betegnet Gastrotech som en kommende dansk børskandidat, og Claes Post, der også er associeret partner i Nordic Biotech, ser da også aftalen med Eli Lilly som et stort skridt mod en børsnotering.
"Hvis der kommer en åbning for børsintroduktion af nye biotekfirmaer, tror jeg, Gastrotech har gode chancer. Ud over den aktuelle aftale har vi et andet forsøg i gang med stoffet ghrelin, der retter sig mod personer, der eksempelvis mister appetitten i forbindelse med kræftbehandling. Så vi har både en vigtig aftale og flere produkter på vej", siger han.
Claes Post forventer, at en børsintroduktion vil kunne ske senere i år eller i løbet af 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere