Færdig som hofleverandør

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2004.


Man bliver ikke fyret, når man vælger IBM. Det har været god latin for it-chefer i ordentlige virksomheder gennem mere end 30 år. Og sandt er det, at giganten imagemæssigt anno 2004 indtil nu har fremstået som det tætteste, man kommer på en Kongelig Hofleverandør inden for it - hvis IBM ellers var dansk. Men selskabet har på det seneste fået ridser i den polerede overflade. It-chefernes gamle maksime har nået udløbsdatoen. IBM skal håndteres på samme måde som alle andre leverandører.
Det var de længe om at finde ud af hos Krak, der angiveligt har haft svært ved at samarbejde med kæmpen i over halvandet år, men omvendt hverken har haft den fornødne pondus eller mod til at slå i bordet i tide. Hvis Krak havde været sin opgave voksen, ville skaden have været betydeligt mindre, og IBM var sluppet mere nådigt. Det er endnu et sørgeligt eksempel på en kunde, der ikke havde styr på sin leverandør. Det svier nok til Krak, men det er IBM, der for alvor bliver belastet af sagen - og det i lang tid fremover.
Især IBM har ingen interesse i det slagsmål, der nu udspiller sig i det offentlige rum. Uanset hvilken part, der har ret, tager IBM's noble image betydelig skade.
På trods af i øvrigt stor succes og dygtighed hos sine mange kunder er IBM blevet reduceret til et it-selskab, der ikke længere er i en klasse for sig. Til IBM's rolle som synderen i historien "Nedbrud i Danske Bank" kan nu føjes: IBM som skurken, der udstillede stærkt snavset vasketøj i pressen efter en tvist med en kunde.
Som bekendt fik IBM ny administrerende direktør ved årsskiftet, da Carl Christian Ægidius blev fældet af en intern aldersgrænse. Den ny mand, Lars Mikkelgaard-Jensen, bebudede, at omverdenen ville komme til at opleve et mere moderne, mere åbent og mere offensivt IBM, der var i trit med tidens tern og andre fremstående virksomheder i branchen.
Lars Mikkelgaard-Jensen har nu siddet fem måneder i chefstolen for Danmarks største it-hus. Siden hans tiltræden har man ikke hørt meget til ham. Før nu. Med et modkrav på 80 millioner kroner mod en utilfreds kunde. Det er naturligvis også en slags offensiv. Men man havde unægtelig ventet noget andet.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere