Stinkende genialt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. maj 2004.


Her leder de i hvert fald ikke.

LINGERI
Redaktionen var ellers blevet enig om, at den ikke ville røre produktet her med en ildtang. Og delikat ser det sandelig ikke ud, slet ikke.
Men der findes trods alt så mange rejsende folk blandt Computerworlds læsere, at berøringsangst ikke skal afholde os fra at præsentere denne uundværlige rejsekammerat.
Det drejer sig om underbenklæder, hvis ejer tilsyneladende har overskredet grænserne for bemeldte tekstils normale anvendelsesområde, om man vil. Men kun tilsyneladende. For her er i virkeligheden tale om en snedig portemonnæ, hvori den rejsende kan placere sine kontanter eller memory-stick, når de efterlades på hotelværelset. Hoteltyve ved, hvor hotelgæster plejer at gemme tingene, så også her gælder det, at angreb er det bedste forsvar: Værdierne placeres i den væmmelige underbuks, der nonchalant placeres midt på gulvet, inden værelset forlades.
Spørgsmålet er så, hvilken grimasse, man finder frem, når man møder stuepigen lidt senere på dagen.