Krak-ansatte må i seks måneders arbejdslejr

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. maj 2004.


Kraks Plan B i tilfælde af at IBM ikke kunne bestå den tekniske driftsprøve på virk.dk, et teknisk platformsskift, betyder, at der skal arbejdes i døgndrift hos Krak de næste seks måneder.

Den nye tekniske platform for virk.dk, som Krak selv skal udvikle i samarbejde med Resultmaker, Alpha Gruppen, Kapow og Sitecore, vil blive bygget oven på blandt andet allerede indkøbt slik og citronhalvmåner.
Der er også indkøbt et antal senge til de ca. 50 personer, der skal løse opgaven hen over sommeren.
- Der bliver ikke noget, der hedder sommerferie, og der er også andre projekter, vi har måttet skubbe til side. Men sådan må det være med en opgave af den her størrelse, som vi ikke troede, vi selv kunne løfte for to år siden, siger informatikdirektør i Krak ITProduktion, Kerny Ustrup.
Efter den lange tids bekymring synes han - trods arbejdspresset - at det er en lettelse selv at have hele magten over opgaven, som man er tryg ved, fordi den bygger på en teknologi, Krak i forvejen anvender til Krak.dk og andre portaler.

Vil slås for det
- Hvis du spørger, om det skal lykkes at blive færdige til 1. september er svaret, at vi vil slås for det. Den anspændte situation satte sit præg på stemningen før, men nu er der teamspirit, begejstring og entusiasme, selv om vi kommer til at arbejde hårdt, siger Kerny Ustrup.
Af de ca. 50 personer, der skal på overarbejde sommeren igennem, er ca. halvdelen udviklere, designere og ledere.
Den anden halvdel er redaktionelle medarbejdere, produktudviklere og marketingfolk, fordi man også vil prioritere at gentænke, hvad den nye tekniske platform giver af muligheder på portalen.
- Udviklingen har givet os og bestyrelsen ret i, at det var rigtigt at lave en plan B, eftersom IBM ikke bestod driftsprøven. Men Plan B er ikke noget, vi har gjort med vores gode vilje. Det næste halve års indsats koster jo altså også Krak rigtig, rigtig mange penge, siger informatikdirektør Kerny Ustrup.

Billedtekst:
Et halvt hundrede ansatte i Krak må vinke farvel til sommerferien. I stedet skal de arbejde seks måneder i døgndrift på at genføde virk.dk. Ind i mellem får de måske også lejlighed til at ligge lidt på langs i en af de senge, som Krak har indkøbt i forbindelse med opgaven. Om det også er køjesenge, melder historien dog ikke noget om. Foto: Scanpix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere