Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.
De mange skuffende resultater med ansigtsgenkendelse verden over har fået Forsvarets Forskningstjeneste i Danmark til at søge helt nye veje til at identificere folk på afstand. Forsvaret vil selv udvikle software til at genkende personer på deres gangart.
Forsvaret er blandt pionererne inden for denne disciplin af biometri, altså it-støttet identifikation af personer ud fra fysiske kendetegn, tale, skrift og lugt. Blandt de øvrige pionerer er universitetsforskere i USA og Kina.
- Målet for os er at få udviklet en teknologi, der kan anvendes til overvågning udendørs for at få skærpet vores interne sikkerhed, siger Christian Birkemark, seniorforsker ved Forsvarets Forskningstjeneste. Han tilføjer, at det blandt andet skal ses som et antiterror-tiltag.
Når det drejer sig om overvågning udendørs og på afstand - der hvor man ikke kan afkræve folk et fingeraftryk eller lignende, har ansigtsgenkendelse været det mest opreklamerede bud på en løsning. Men ifølge Christian Birkemark resulterer skiftende lysforhold og skiftende baggrunde ofte i helt forkerte resultater.
- Man får et meget stort antal falske alarmer, og det er sådan noget, der får folk til opgive at bruge systemet, siger Christian Birkemark. Forsvaret formoder, at den bedste løsning ligger i at se nærmere på, hvorledes et menneske typisk bevæger sig. Men Christian Birkemark pointerer, at arbejdet med videoovervågning af gangarter endnu kun er i en studiefase.
Begrænset dansk forskning
Forsvarets forskere har ikke meget at støtte sig til herhjemme, idet den biometriske forskning på landets universiteter er begrænset. Dog er der et samarbejde om praktik for studerende, der læser til diplomingeniører på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Institut for matematisk modellering arbejder blandt andet med modellering af det menneskelige ansigt, men ifølge lektor Rasmus Larsen, DTU, er formålet ikke ansigtsgenkendelse. Endvidere trækker forsvaret lidt på viden om billedbehandling på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Christian Birkemark formoder, at ansigtsgenkendelsen på afstand først bliver præcis nok, når man kan tage tredimensionale billeder.
- Vi arbejder med lidt "eksotiske" teknikker til at optage 3D. En laserstråle, der ikke skader øjnene, belyser ansigtet, og kameraet er synkroniseret med laseren. På den måde kan man få 3D-information på stor afstand.
Den amerikanske efterretningstjeneste CIA har også mistet tiltroen til ansigtsgenkendelsen. Ifølge nyhedstjenesten Reuters er CIA nu gået i gang med at få udviklet teknologi, som gør det muligt at identificere folk på øjets iris, selv når de bevæger sig på lang afstand. I dag fordrer irisgodkendelse, at personen sætter øjet foran en irisscanner. CIA arbejder også på at forbedre ansigtsgenkendelse med en faktor 10.
TEMA OM BIOMETRI SIDE 22-23
billedetekst: Menneskers gangart kan i kombination med for eksempel højde og drøjde give en ganske sikker identifikation. Foreløbig er mennesker bedst til at foretage vurderingen, men forsvaret forsker i it-støttet identifikation.
De mange skuffende resultater med ansigtsgenkendelse verden over har fået Forsvarets Forskningstjeneste i Danmark til at søge helt nye veje til at identificere folk på afstand. Forsvaret vil selv udvikle software til at genkende personer på deres gangart.
Forsvaret er blandt pionererne inden for denne disciplin af biometri, altså it-støttet identifikation af personer ud fra fysiske kendetegn, tale, skrift og lugt. Blandt de øvrige pionerer er universitetsforskere i USA og Kina.
- Målet for os er at få udviklet en teknologi, der kan anvendes til overvågning udendørs for at få skærpet vores interne sikkerhed, siger Christian Birkemark, seniorforsker ved Forsvarets Forskningstjeneste. Han tilføjer, at det blandt andet skal ses som et antiterror-tiltag.
Når det drejer sig om overvågning udendørs og på afstand - der hvor man ikke kan afkræve folk et fingeraftryk eller lignende, har ansigtsgenkendelse været det mest opreklamerede bud på en løsning. Men ifølge Christian Birkemark resulterer skiftende lysforhold og skiftende baggrunde ofte i helt forkerte resultater.
- Man får et meget stort antal falske alarmer, og det er sådan noget, der får folk til opgive at bruge systemet, siger Christian Birkemark. Forsvaret formoder, at den bedste løsning ligger i at se nærmere på, hvorledes et menneske typisk bevæger sig. Men Christian Birkemark pointerer, at arbejdet med videoovervågning af gangarter endnu kun er i en studiefase.
Begrænset dansk forskning
Forsvarets forskere har ikke meget at støtte sig til herhjemme, idet den biometriske forskning på landets universiteter er begrænset. Dog er der et samarbejde om praktik for studerende, der læser til diplomingeniører på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Institut for matematisk modellering arbejder blandt andet med modellering af det menneskelige ansigt, men ifølge lektor Rasmus Larsen, DTU, er formålet ikke ansigtsgenkendelse. Endvidere trækker forsvaret lidt på viden om billedbehandling på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Christian Birkemark formoder, at ansigtsgenkendelsen på afstand først bliver præcis nok, når man kan tage tredimensionale billeder.
- Vi arbejder med lidt "eksotiske" teknikker til at optage 3D. En laserstråle, der ikke skader øjnene, belyser ansigtet, og kameraet er synkroniseret med laseren. På den måde kan man få 3D-information på stor afstand.
Den amerikanske efterretningstjeneste CIA har også mistet tiltroen til ansigtsgenkendelsen. Ifølge nyhedstjenesten Reuters er CIA nu gået i gang med at få udviklet teknologi, som gør det muligt at identificere folk på øjets iris, selv når de bevæger sig på lang afstand. I dag fordrer irisgodkendelse, at personen sætter øjet foran en irisscanner. CIA arbejder også på at forbedre ansigtsgenkendelse med en faktor 10.
TEMA OM BIOMETRI SIDE 22-23
billedetekst: Menneskers gangart kan i kombination med for eksempel højde og drøjde give en ganske sikker identifikation. Foreløbig er mennesker bedst til at foretage vurderingen, men forsvaret forsker i it-støttet identifikation.
