Gates ville redde PeopleSoft

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.


Microsoft vil ikke sælge økonomisystemer til de helt store virksomheder.

ERP
Oracles forsøg på en fjendtlig overtagelse af konkurrenten PeopleSoft fik Microsoft-stifteren Bill Gates op på mærkerne. Dagen efter, købstilbuddet blev offentliggjort i juni sidste år, sendte Gates en mail til Steve Ballmer, adm. dir. for Microsoft, med et forslag om, at Microsoft skulle komme PeopleSoft til hjælp.
Oracle bruger denne mail fra Bill Gates i sagen mod det amerikanske justitsministerium, der vil blokere for overtagelsen af Peoplesoft. Ifølge justitsministeriet vil en overtagelse begrænse konkurrencen i den tunge ende af markedet. De store virksomheder ville skulle betale højere priser. Men Oracle mener, at Microsoft Business Solutions, der blandt andet bygger på Navision, vil blande sig i konkurrencen.
Bill Gates nærmest ridderlige forslag blev i mailen begrundet med, at man kunne sikre PeopleSofts uafhængighed gennen en minoritetsinvestering. Men det ville dog ikke være "gratis" penge. PeopleSoft, der udvikler økonomisystemer og andre virksomhedssystemer, skulle forpligte sig til visse ting platformmæssigt.
At Gates ville blande sig, skal ses i sammenhæng med, at PeopleSoft ikke har bundet sig til en databaseplatform. Microsoft frygtede, at med en ny ejer som Oracle, der selv sælger databasesoftware, ville det gå ud over Microsofts afsætning af SQL-serveren.
I samme mail til Ballmer nævnte Bill Gates i øvrigt også, at det var på tide, at SAP blev købt. En sag, der kom frem tidligere i retssagen.
Men Microsoft har absolut ingen planer om at sælge økonomisystemer til de helt store virksomheder. Det fortalte Doug Burgum, som står i spidsen for Microsoft Business Solution, da han i onsdags vidnede i retten. toft/IDG




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere