Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.
Inden for det seneste år har ingen traditionelle ventureselskaber har haft en exit. Det vil sige et virksomhedssalg eller en børsnotering. Kun Nordisk Film kan prale af at have gennemført et salg - IO Interactive.
Man skal være mere end almindelig optimist for at være dansk venturekapitalist med interesse for it. Inden for de seneste 12 måneder har der stort set ikke været et eneste virksomhedssalg eller en børsnotering af en dansk it-virksomhed - i fagsprog kaldet exit. Eneste lyspunkt var Nordisk Films salg af spilvirksomheden IO Interactive til Eidos for 236 millioner kroner, men i venturekredse er der her ikke tale om en egentlig exit, da IO mest var et selvstændigt datterselskab.
- Exit-klimaet har været ikke-eksisterende de sidste to år, og det gør det lidt tungt at være venturekapitalist, for vi lever af at sælge virksomhederne igen, siger investeringschef Peter
Haahr fra Symbion Capital.
Han mener dog, at der snart vil ske en åbning af markedet, da de store firmaer i længden ikke kan holde sig uden for teknologitilførsel.
- Virksomhederne har indstillet sig på at maksimere deres overskud, og det gør de blandt andet ved at lade være med at købe op i små virksomheder. Og når alle gør det, kommer der ikke nogen exits, men før eller siden får virksomhederne igen brug for teknologisk input, siger han.
Mange er modne
Peter Haahr mener, at de danske virksomheder står sig godt.
- Mange virksomheder har klaret istiden og er nu modne til exits. Det, vi har fokuseret på, er, at virksomhederne skal kunne tjene penge til dem selv, så de kan overleve. Før kunne man leve med, at virksomheden før eller siden blev solgt, og bundlinien var ikke i fokus. Nu er bundlinien kommet meget mere i fokus, fordi man derved får nogle virksomheder, der ikke er kapitalkrævende hele tiden, siger han.
I ventureselskabet IVS har man heller ikke haft exits i de seneste 12 måneder, og selv om selskabet med henholdsvis domænenavnsfirmaet Ascio og web-integreringsfirmaet Kapow har gode exit-kandidater med høje vækstrater, forventer direktør Thomas Weilby Knudsen ikke, at der kommer nogen exit de første to til tre år.
- Man skal gerne kunne dokumentere syv til otte kvartaler med konstant høje vækstrater, før man er sikker på at få sine penge igen. Derfor ønsker vi også at beholde selskaberne, og så er priserne heller ikke så høje, som de kan blive. Så vi tror ikke, at det er det rigtige tidspunkt at sælge lige nu, siger han.
J-kurven
Ifølge Thomas Weilby Knudsen er der ikke noget overraskende i, at der ikke er det store udbud af exits i øjeblikket, blandt andet fordi der typisk går mellem syv og ni år, før en it-investering er moden til salg.
- Ventureselskaber gennemlever en såkaldt J-kurve, hvor de umiddelbart efter etablering kommer ud for en række tab, men efter cirka fem år er de dårlige virksomheder skilt fra, og man kan begynde at se de rigtigt gode selskaber, siger han.
IVS blev etableret i 1999, og Thomas Weilby Knudsen forventer, at IVS økonomisk inden for det næste halve år er tilbage til udgangspunktet og parat til fortsat vækst.
I Vækstfonden, der har fingrene nede i en lang række danske it-investeringer, har der heller ikke været det, de kalder positive exits inden for de seneste tolv måneder. Ansvarlig for teknologi-porteføljen i Vækstfonden, Jimmy Fussing Nielsen, vil dog ikke oplyse om omfanget af de negative.
- Ud af de 28 it-selskaber, vi har i vores portefølje, er der seks til syv, der er modne til en exit. Det er virksomheder, der er i ekspansionsfasen, og som har en vis omsætning, og vores forventninger er da også, at der snart vil ske noget, men om det bliver om et eller to år, kan jeg ikke sige noget om, siger han.
Et af de mest succesfulde ventureselskaber i Danmark har været Dansk Kapitalanlæg, der med en investering i Giga på 10 millioner kroner høstede en gevinst på en milliard, da Giga blev solgt til amerikanske Intel i 2000. Men i Dansk Kapitalanlæg har der i løbet af de seneste 12 måneder kun været tale om én exit.
- Men der er tale om en handel mellem to af vores porteføljeselskaber, så der er knap tale om en exit, siger administrerende direktør Niels K. Agner, Dansk Kapitalanlæg.
Han mener nu ikke, at der er grund til at dramatisere de manglende exits.
- Sådan er det. Nogle gange kan der være tre på et år, og så går der måske to år, før der kommer én igen. I bund og grund drejer det sig om, at der skal være et passende match mellem sælger og køber, og så skal prisen være den rigtige, siger han.
Langt sejt træk
Formanden for foreningen af danske venturekapitalister (DVCA), Ulrik Spork, peger på, at det at realisere ventureinvesteringer er et langt sejt træk, og de manglende exits er ikke noget, der kommer bag på ham.
- Realistisk set er det meget få selskaber, der med en dansk baggrund vil være modne nok, store nok og succesfulde nok til at komme på børsen, siger han.
Hertil kommer, at den danske branche sammenlignet med resten af verden ifølge Spork kun er fem år gammel eller mindre.
- Det tager længere tid at modne de nødvendige kompetencer i både selskaberne og hos investorerne, siger han.
Boks:
Exits i væsentlige ventureselskaber
Olicom: Ingen exits
Symbion: Ingen exits
DTU Innovation: Ingen exits
BI IT Venture: Ingen exits
Vækstfonden: Ingen exits
Nordic Venture: Ingen exits
Dansk Kapitalanlæg: 1 (handel mellem to porteføljeselskaber)
