Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. juli 2004.
Det går stærkt på Center for Mikro- og Nanoteknologi på DTU. I sidste uge fik to selskaber betydelige kapitaltilførsler og de næste selskaber står allerede parat til at springe ud af laboratorierne. Kultur og miljø er nogle af hemmelighederne bag succesen.
To danske nano-teknologiselskaber fik i sidste uge tilsammen tilført 25 millioner venturekroner til videreudvikling af deres nanoteknologiske produkter. Begge virksomheder Capres og Atomistix har deres udspring i Center for Nano- og Mikroteknologi på DTU (MIC), der har hollandske Pieter Telleman som leder.
- Relativt set er vi meget langt fremme i Danmark. Jeg tror ikke, at der noget sted er så mange projekter inden for mikro- og nanoteknologi pr. indbygger, som i Danmark, siger han.
Når det endvidere lykkes selskaber at producere det ene selskab efter det andet, skyldes det ifølge Pieter Telleman, at det er selve centrets hovedformål at sikre, at projekter også bliver kommercialiseret.
- Vi har hele tiden fokus på at sørge for, at projekterne kan kommercialiseres, siger han.
Kultur
Det sker blandt andet gennem et omfattende samarbejde med etablerede virksomheder som NKT, Danfoss, Grundfos og biotekselskaber som Neurosearch, der etablerer datterselskaber på baggrund af udviklingsarbejde fra MIC. Men det kan også være, at det er forskerne selv, der er indstillet på at starte en ny virksomhed.
- Når man tænker på, hvad der skal til for at få en succesfuld virksomhed etableret, er jeg meget glad for det arbejde, der sker på MIC. For det første skal det være den rigtige idé, der skal have et kommercielt potentiale, så skal der være den rigtige person, der har den rette entreprenør-indstilling og evnerne til drive en forretning i gang, og så skal der tilføres tilstrækkelig kapital til, at det kan blive en succes. Det er ikke ret tit, at alle parametre kan opfyldes, men jeg synes, at det i flere tilfælde er lykkedes ganske godt på MIC, siger Pieter Telleman.
Han tillægger ikke mindst iværksætterkulturen på MIC en stor del af æren for, at det er lykkedes at få sat succesfulde iværksætterprojekter i søen, noget som medstifter af Atomistix, canadiske Jeremy Taylor kan nikke genkendende til.
- Jeg fik et postdoc (forskerstipendiat, red.) på MIC-centret og havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være med til at starte et dansk firma. Men hele kulturen og omgangstonen, og den respekt forskerne udviser for hinanden, var meget inspirerende, siger han.
Jeremy Taylor finder miljøet på MIC afgørende for, at Atomistix blev etableret.
- Medstifteren Kurt Stokbro fik en del ledelsestræning og forståelse for forretning, og det smittede af. Så til sidst endte det med, at vi etablerede selskabet, men uden MIC var det ikke sket, siger han.
Brug for flere penge
MIC finansieres dels af DTU, der betaler en række af de fastansatte medarbejdere, og af bevillinger fra forskningsrådene samt private virksomheder.
Men på trods af, at den øgede fokus, der er kommet på ikke mindst nanoteknologi, har betydet, at det er blevet lettere at få rejst penge til forskning heri, advarer Pieter Telleman mod, at der ikke tilføres yderligere kapital til forskningen.
- Vi kan godt bruge omkring 200 millioner kroner om året, hvis vi skal fastholde det nuværende aktivitetsniveau, så vi håber, at vi kan se frem til mellem 50 og 100 millioner kroner fra Nordsøfonden, siger han.
Ud over Capres og Atomistix har MIC været rugemaskine for godt ti selskaber som eksempelvis Sonion, Chempaq og Sophion Bioscience, der er etableret af Neurosearch.
Boks:
Simulering af nanoeksperimenter
Atomistix udvikler software, der kan bruges til at simulere og visualisere nanoeksperimenter og på den måde forudsige de processer, der foregår i ganske små atomare og molekylære strukturer.
Billedet, som er fremstillet med Astomix software Iview 1.0, viser, hvordan et elektron ledes gennem et molekylært emne. For at krydse molekylet udnytter elektronet resonans fra molekylets bane. I dette tilfælde trænger elektronet ind i den ene side af molekylet og blokeres af en modstand i midten af molekylet. Modstanden i molekylet er en del af designet til en molekylær diode, der blev publiceret i 1974 af professorerne Aviram og Ratner, og som markerer "fødslen af molekylær elektronik".
Kilde Atomistix
