Medarbejdere genrejser Blue Line

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. juli 2004.


En investor og to nøglemedarbejdere har købt halvdelen af det krakkede selskab Blue Line, som videreføres i en skrabet udgave.

To medarbejdere samt en ekstern investor tror så meget på overlevelsespotentialet i hardwarehuset Blue Line, at de hver har investeret 25 procent af selskabet, som nu videreføres efter konkursen for nylig.
Investoren Hans Houlind, som ellers mest har investeret i industrivirksomheder, har købt sig ind i selskabet, som fortsat ejes med 50 procent af direktør Niels Pedersen.
De to medarbejder-ejere er produktchef Jørgen Rübner og Key Account Manager Carsten Hounsgard. I alt er der skudt en million kroner i selskabet.

Håb om genansættelser
Niels Pedersen ejede 97,5 procent af det nu krakkede Blue Line, mens medarbejderne ejede 2,5 procent.
Niels Pedersen håber, at han med tiden vil kunne genansætte flere af de i alt 15 medarbejdere, der i forbindelse med konkursen blev henvist til Lønmodtagernes Garantifond for at få deres fritstillelsesløn.
- Det er naturligvis meget trist at skulle sige farvel til 15 dygtige medarbejdere. Men lige nu handler det om at sikre grundlaget for en sund forretning fra dag et. Derfor er det kun de medarbejdere, som er helt centrale for det fremtidige forretningsgrundlag, der fortsætter på kort sigt, siger Niels Pedersen.
Han påpeger samtidig, at de fleste kunder har været meget positive over for at fortsætte forholdet til Blue Line.
Kun er det fortsat uafklaret, hvad der sker i forhold til den kunde, som ifølge Niels Pedersen var den direkte årsag til konkursen.
Denne unavngivne kunde tilbageholder fortsat betaling for en levering på grund af en reklamation, som Blue Line ikke godtager, og det var denne manglende betaling, der førte til konkursen. Der forhandles fortsat om sagen.
I det nye selskab videreføres i første omgang to forretningsområder, nemlig Industriel IT og Business IT. Det nyere satningssområde Automotive IT lægges indtil videre på is, men Blue Line har sikret sig rettighederne til konceptet til senere brug.
Niels Pedersen budgetterer med en omsætning i finansåret 2004/2005 på 17 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere