Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juli 2004.


Kindkys og konditorkager
Så er det igen blevet husnørdens helt store dag. I den ganske verden vil system-, netværks- og andre it-administratorer i dag, den sidste fredag i juli, blive hyldet, forkælet og begavet af de selv samme "dumme brugere", som årets øvrige 364 dage forpester staklernes dagligdag.
Den efterhånden traditionsrige "System Administrator Appreciation Day" - it-verdenens svar på Mors Dag - kan ude i de små maskinrum markeres med et simpelt, men anerkendende klap på skulderen, selv om mere opofrende håndgribeligheder som lidt mundgodt (billedet) eller, allerbedst, en form for gadget-gave af den mere kostbare slags vil vække særlig taknemmelighed.
Skulle datoen være svipset, kan sidste-øjebliks-inspiration hentes på mærkedagens egen hjemmeside på www.sysadminday.com, hvor et galleri over gru-installationer blandt andet også kan iagttages.

Fromt modspil til uhellige helte
Det amerikanske legetøjsfirma Herobuilders, hvis eksistens udelukkende er netbaseret, mener nu at have skabt en nødvendig balance i sin legendariske kollektion af action-dukker, modelleret over virkelighedens "helte".
Helte-dukker med navne som, og umiskendelig lighed med, Bush. Blair, bin Laden og Saddam har for nylig fået fromt og forsonende modspil fra en ny "Talking Our Lord Jesus Christ Action Figure" (billedet) med evnen til at recitere De Ti Bud som en særlig feature (lydhørhed hos seriens med-dukker garanteres vist ikke).
Jesus-dukken, med undertitlen "the ONLY real hero", er som skabt til hæderspladsen på det hjemlige husalter. Pris cirka 170 kroner på www.herobuilders.com.

Den politiske gnist - og den anden
Man må medgive, at trafikpolitik ikke umiddelbart lyder som verdens mest antændende emne for en ophedet debat. Alligevel forekommer det noget grænseoverskridende at fordrive en del af en politisk debat om trafiksikkerhed med at se pornofilm på sin medbragte bærbare - som det for nylig praktiseredes af et medlem af Kroatiens parlament.
Reaktionen fra de omkringsiddende var en pudsig blanding af forargelse og mandehørmende sammenstimlen om computeren, beretter et øjenvidne til det lokale ugeblad Globus.
Den alternative adspredelse skulle dog ifølge forlydender ikke få konsekvenser for den naturfilm-begejstrede politiker.
Billedtekst:
At det kan være svært at bevare gejsten under en politisk debat, er forståeligt. Men som Arne Melchior her demonstrerer, kan man sagtens kede sig på en mere konventionel måde. Foto: Scanpix

Den første af (alt for) mange

I disse dage er det 15 år siden, at det amerikanske retssystem rejste sigtelse mod verdens første skaber af en computervirus, den da 24-årige Robert Tappan Morris (billedet). Hans gerninger gik hårdt ud over (blot) 6.000 computere på forløberen for nutidens internet, som forbandt universiteter, forskningscentre og militæranlæg.
Ifølge et par af Morris' studiekammerater, som under den efterfølgende retssag udtalte sig til New York Times, røg virussen "totalt ud af kontrol" på grund af en utilsigtet programmeringsfejl.
Robert Morris slap med en bøde på 10.000 dollars, tre års prøvetid og samfundstjeneste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere