Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. juli 2004.
Den nye patentlov, der skulle sikre større kommercialisering af danske forskeres arbejde har ikke haft den store effekt. Danmark er langt bag efter i kommercialiseringen af nye opfindelser.
Ud af 664 anmeldte patenter fra danske universiteter er der kun indgået 133 aftaler med private virksomheder om den videre udnyttelse af patentet. Det er, ifølge en ny rapport, der er udarbejdet af Inside Consulting, Eskild Hansen og COWI for Videnskabsministeriet, langt under, hvad der bliver kommercialiseret i eksempelvis Belgien, Holland, Schweiz og Tyskland.
- Det er ikke godt nok, og det viser, hvor problemet med patentloven ligger. Loven er blevet rigtig godt modtaget, og institutionerne har opbygget gode rammer for den legale håndtering af processen, men når det gælder om at kommercialisere patenterne, halter Danmark langt efter, siger Eskild Hansen.
Han peger på, at en række institutioner simpelthen er for små til at opbygge de nødvendige kommercielle kompetencer, der skal til for at få solgt patenterne på det globale marked.
Baggrunden mangler
Størst er forskellene med hensyn til licensaftaler, hvor forskningsinstitutionerne i de førnævnte lande indgår mellem fire og femten gange så mange licensaftaler pr. investeret krone i offentlig forskning som i Danmark. Også hvad angår start af nye, forskningsbaserede virksomheder ligger Danmark bagefter disse lande.
Rapporten konkluderer, at selv om der forventes stigende aktivitet inden for licensområdet vil det ikke være nok til at bringe Danmark på niveau med de nævnte lande:
"Det må således konkluderes, at det i Danmark generelt set endnu ikke er lykkedes at skabe en effektiv infrastruktur for kommercialisering af forskning", lyder konklusionen.
Ifølge Eskild Hansen er det blandt andet problemer med at skaffe personer med tilstrækkelig forretningsmæssig baggrund ind i systemet.
- Der er ikke mennesker nok med forretningsmæssig baggrund i tilstrækkelig grad på institutionerne i dag. Det er for småt og for spredt, siger han.
Behov for resultater
Rapporten kommer ikke med anbefalinger til politikerne, men Eskild Hansen tror, at institutionerne får meget svært ved at gøre noget ved problemet, hvis institutionerne ikke knytter sig sammen i netværk eller anvender eksterne konsulenter.
- Der er behov for nogle mennesker med forretningsmæssig baggrund. Der er mange opfindelser, der bliver anmeldt, men det har kritisk betydning, at der også kommer noget ud af det kommercielt, siger han.
Eskild Hansen peger desuden på, at en række forskere er skeptiske over for patentloven blandt andet over universiteternes evne til at håndtere den kommercielle licensering. I rapporten hedder det, at denne skepsis vil vokse, hvis der ikke kommer flere resultater på kommercialiseringsområdet i de kommende år.
I 2003 blev Dansk Udviklingssocietet (DUS) etableret med støtte fra blandt andet Danfoss' adm. dir. Jørgen Mads Clausen, Christian Motzfeldt, direktør for Vækstfonden og tidligere administrerende direktør i Terma, Johannes Jacobsen. Formålet var at være den professionelle samarbejdspartner for universiteternes kommercialisering af patenter eller techtransfer, som det hedder på nydansk.
Leder af projektet Steffen Moldow erkender, at starten har været træg, men at der nu er kommet skred i tingene.
- Vi startede med at sige, at universiteterne ikke selv kunne håndtere kommercialiseringen, og det gav os 11 uvenner, men efterhånden har vi fået et godt samarbejde op at stå med flere af dem og vi forventer, at vi i løbet af et år har samarbejde med seks ud af elleve, siger han.
Steffen Moldow mener også, at universiteterne bør finde sammen i større enheder, hvis de skal have held med at kommercialisere flere patenter.
- Det er minimalt, hvad vi har gjort af forskning i Danmark, der har haft en reel markedsværdi. Så vores tanke var, at der kun skulle være et center til techtransfer, siger han.
Steffen Moldow understreger, at universiteterne gør et fantastisk arbejde, når det gælder om at sikre den legale proces ved patentudstedelsen. Han peger dog på, at de kommercielle muligheder bør vurderes langt tidligere.
- Når en forsker mener, at han har en opfindelse, så tager han fat i patentafdelingen, og de får et patentbureau til at udarbejde en undersøgelse af, om der er tale om noget nyt. Patentbureauet vil med stor sandsynlighed trække i retning af et patent. Allerede på det tidspunkt skal vi ind og lave en kommerciel analyse og undersøge behovet. En analyse kan vise, at der slet ikke er noget behov, og så kan man spare omkostningerne til patentet, siger han.
Risø og DTU klarer sig bedst
Rapporten peger på Risø og DTU som de institutioner, der klarer sig bedst, når det gælder kommercialisering. De to institutioner har indgået 26 licensaftaler, solgt fjorten patenter og etableret ni nye selskaber. Københavns Universitet har etableret sit eget centrale techtransfer-kontor under ledelse af Karen Laigaard, men universitetet har ikke opnået nogen patenter og kun indgået 10 licensaftaler.
Karen Laigaard vil dog ikke kommentere den nye rapport.
- Umiddelbart er der ikke noget overraskende i det, jeg har set af rapporten, men jeg vil ikke kommentere den, før jeg har haft mulighed for at sætte mig ind i den, siger hun.
Billedtekst:
- Det er minimalt, hvad vi har gjort af forskning i Danmark, der har haft en reel markedsværdi. Så vores tanke var, at der kun skulle være et center til teknologioverførsel, siger Steffen Moldow, der er leder af Techtransfer Office Denmark.
