Virk.dk udviklet forfra på den kvarte tid

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. august 2004.


Kraks erhvervsportal Virk.dk er gået i luften i en ny udgave, udviklet helt fra bunden.

Kun få måneder efter at have fyret samarbejdspartneren IBM er Krak klar med en nyudviklet udgave af erhvervsportalen Virk.dk.
Udviklingen har taget cirka et halvt år og begyndte dermed flere måneder før, IBM blev fyret for at dumpe til en altafgørende driftsprøve i april.
Systemskiftet har betydet et farvel til IBM's portalløsning til fordel for en portal, baseret på Microsofts .Net-platform. Den nye portal er udviklet på cirka en fjerdedel af den tid, det tog IBM at udvikle det oprindelige system.
Intet af det gamle er tilbage
- Det er et totalt platformskifte, og selv serverne, det kører på, er skiftet ud. Vi har ikke bibeholdt noget af det gamle, siger Thomas Klint fra Krak.
Krak vandt i september 2002 sammen med IBM, Dafolo og Kapow projektkonkurrencen om at levere portalen, der er regeringens store vision om erhvervslivets samlede indgang til det offentlige. Portalen har dog siden begyndelsen haft svært ved at tiltrække brugere.
Krak og IBM røg i totterne på hinanden i maj, efter IBM's mislykkede driftstest. Krak krævede 40 millioner kroner af IBM for kontraktbrud, mens IBM sendte et endnu større modkrav, fordi selskabet har brugt op mod 80 millioner kroner på at udvikle portalen.
Det økonomiske slagsmål er fortsat i gang, mens IBM på den tekniske side til gengæld er helt ude af samarbejdet.
Portalen er nu baseret på software fra det københavnske it-firma Sitecore, og det har resulteret i betydeligt hurtigere svartider på portalen.
- Ud over at det er blevet hurtigere, har vi fået meget bedre muligheder for at opdatere og videreudviklere indholdet, fordi vi i Sitecore har et system, som gør det muligt at putte nye ting lynhurtigt på siden, siger Thomas Klint.
Krak har selv sat 1. september som deadline for, hvornår den nye version skal stå helt klar.

Billedtekst:
Adm. dir. for Virk.dk, Ove Leth-Sørensen, ønsker ikke at kommentere systemskiftet, fordi Krak stadig er i dialog med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som i sidste ende står som ordregiver. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere