Sig navnet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. august 2004.


På et ordentligt madsted skal tingene hænge sammen ...

... Og sammenhæng er just, hvad der gives på webstedet food4u.dk, hvor glade gourmeter fra hele landet udveksler deres bedste opskrifter. Her kan man for eksempel hente konstruktionstegningerne til en After Eight-kage, og lyder det ikke lækkert? For ikke at nævne opskriften på rødgrød, som de fleste sikkert går rundt og tror er en dansk nationalret, der primært anvendes til at genere ikke-dansktalende med. Men prøv at tjekke rødgrød på Google og bliv overrasket.
Til mad-sitets brugerforum kræves et brugernavn og et login, og selvom der lægges en vis mad-kvalitativ standard for dagen, har man ikke holdt sig for fin til at hylde fastfoodkulturen. Således logger man ind med sit burgernavn.