Fra aula til pædagogisk ressourcecenter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. august 2004.


På mange gamle skoler er det en udfordring fysisk at skaffe plads til elev-computerne, så it kan integreres i undervisningen. På Katrinedals Skole i Vanløse er aulaen bygget om.

Lige før sommerferien var der besøg fra udlandet på Katrinedals skole i Vanløse ved København. Skolen har 75 års jubilæum her i august, og ifølge it-vejleder Peter Høstved har det været en udfordring af de større at få den gamle bygningskolos med en tre plan høj kæmpeaula og (for) små klasselokaler til at fungere i en skolehverdag, hvor it integreres naturligt i undervisningen. Og hvor der skal være plads til udstyret og læringsrum- og ro til at bruge det.
Men moderniseringen af Katrinedals Skole er faktisk lykkedes så godt, at Undervisningsministeriet og Uni-C, der var værter for det internationale ICT League-møde i juni havde valgt at vise resultatet frem.
Det imponerede deltagerne at se, hvordan et moderne pædagogisk ressourcecenter er indrettet i den forhenværende aula. Ikke alene grundplanen er udnyttet med hylder med skriftligt materiale, bånd, bøger og computere i smågrupper, men også væggene er taget i brug. På hver etage er der er bygget balkoner, der fungerer som grupperum med computere i tilknytning til klasselokalerne.
For små lokaler
- Det er ofte et problem på de gamle skoler, at klasselokalerne er for små til, at computerne rent fysisk kan være derinde. Før ombygningen stod computerne i aflåste computerrum. Det fungerede ikke særlig godt. Men nu har vi fundet en løsning, hvor computerne er så tæt på klasselokalerne, at det er naturligt at bruge dem spontant, siger Peter Høstved, Katrinedals Skole.
Der findes dog stadig et rum med computere, der kan reserveres til klasseundervisning, når der skal være en computer pr. elev - for eksempel til eksamenstræning.
Den ombyggede aula bruges i øvrigt også til de skriftlige eksaminer, der foregår på computer - mens resten af skolen er på udflugt.

Billedtekst: Der er plads og ro til at sidde ved computerne i aulaen. Foto: Torben Klint

Boks:
ICT League
ICT League blev grundlagt for fire år siden og er en selvbestaltet erfaringsudvekslingsklub med de syv lande, der anser sig selv for at være blandt verdens bedste inden for skole-it. Værtsskabet går på skift hvert halve år mellem deltagerne, som er Holland, Canada, Finland, Norge, Sverige, Island og Danmark. På mødet i juni i København diskuterede repræsentanter fra landenes ministerier og skolevæsen emner som: Udvikling af undervisningsportaler, videndeling og læringsobjekter, "bærbare klasser" og lærernes efteruddannelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere