AF skyder millioner i SAP-kurser

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. august 2004.


Et uddannelsesprogram skal gøre 18 nye SAP-programmører klar til et hungrende marked. Pris: tre millioner kroner, som AF-Storkøbenhavn punger ud med.

AF-Storkøbenhavn vil forsøge at få en del af de ledige it-specialister sluset ind på SAP-området, hvor der længe har været så stor mangel på folk, at man har hentet dem i udlandet.
Et samarbejde mellem International Tech, it-fagforeningen Prosa og uddannelsesudbyderen ITA Group udmønter sig nu i, at AF udbyder et uddannelsesforløb på SAP-området.
Initiativet kommer fra International Tech, som udfører en bred vifte af opgaver på ERP-området for en række store danske kunder.
Torben Madsen, direktør i International Tech, mener, at AF-Storkøbenhavn har set velvilligt på projektet, fordi man på det nærmeste har kunnet stille jobgaranti for kursisterne.
- Vores kunder efterspørger folk, som både har kompetencer inden for SAP og kan tale dansk, siger han.
Nærmest jobgaranti
De 18 personer, som når gennem nåleøjet og starter på det seks måneder lange kursus fra september, er garanteret ansættelse i en række tilknyttede virksomheder, såfremt de består SAP-certificeringen.
Faglig sekretær i Prosa Mads Kellerman understreger, at det ud over kompetencer som uddannelse på datamatiker-niveau samt nogen programmør-erfaring vil kræve et stort engagement fra de enkelte kursister at gennemføre uddannelsen.
- Det bliver et benhårdt program, så folk vil blive visiteret meget hårdt, især på deres personlige dedikation til projektet, siger han.
Prisen for at uddanne de 18 SAP-programmører vurderer Mads Kellerman til "under" tre millioner kroner, som skal betales af AF-Storkøbenhavn.
Netop prisen på uddannelsen har været en barriere for mange ledige og nyuddannede med interesse for området.
Trods den åbenlyse mangel på SAP-folk har AF hidtil tøvet med at bruge penge på at uddanne folk inden for ERP-systemet. Og det skyldes ifølge Mads Kellermann, at man før har brændt fingrene.
For knap to år siden forsøgte AF sig med en uddannelse i det udbredte ERP-system, men det blev langt fra en succes.
- Kursisterne magtede ikke at gennemføre, og det skyldtes vist, at det ikke var den rigtige udbyder, siger han.
Rigtig opskrift
Men Torben Madsen fra International Tech er sikker på, at man denne gang har fundet den rigtige opskrift.
- Jeg mener, at vi har Danmarks to bedste SAP-undervisere, som vi sætter af til projektet, og så har vi fået ITA Group til at stå for det praktiske omkring kursusforløbet, siger han.
SAP selv er ikke umiddelbart involveret i uddannelsesforløbet ud over at foretage eksamineringen af kursisterne. SAP har selv forsøgt at imødegå manglen på SAP-folk ved at uddanne ledige akademikere til SAP-konsulenter via et trainee-program.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra AF-Storkøbenhavn eller konsulentdirektør i SAP Henrik Hasselbalch.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere