Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.
Hver tredje amerikaner skal til det kommende præsidentvalg stemme på elektroniske stemmemaskiner. Men valgeksperter er bekymrede for sikkerheden.
Amerikanske valgeksperter advarer om manglende it-sikkerhed og dårlig implementering af de hurtigt udbredte elektroniske stemmemaskiner.
Efter den kaotiske stemmetælling ved præsidentvalget i 2000 blev elektroniske stemmemaskiner ellers udråbt som den helt store redning. Og mange stater har fulgt anbefalingerne. Det forventes, at næsten 50 millioner amerikanere, hvilket svarer til en tredjedel af vælgerne, skal afgive deres stemme elektronisk.
Men eksperterne påpeger, at der er en række problemer med de elektroniske valgmaskiner som ringe certificering af softwarekoderne, ingen fysisk backup ved nedbrud og dårlig uddannelse af medarbejderne. Eksperterne mener ikke, at problemerne kan nå at blive løst til det kommende valg og vurderer, at der er stor risiko for, at mange stemmer vil gå tabt, forklarer professor Aviel Rubin, professor i computervidenskab ved Johns Hopkins University.
Kritisabel certificering
Et af problemerne er certificeringen af de elektroniske stemmemaskiners softwarekoder. Det er lovpligtigt, at alle leverandører skal have deres koder certificeret inden valget. Men certificeringen kritiseres for at være for overfladisk og ikke tage højde for sikkerhedshuller. Professor Aviel Rubin mener, at ud over de ugrundige test er certificeringen ofte ikke uvildig.
- Vi oplever, at leverandørerne selv ansætter testpersoner til at gennemføre certificeringen, og at resultaterne derefter holdes hemmelige, siger professor Aviel Rubin.
Ifølge Rubin er der også leverandører, der har distribueret kodeopdateringer til deres maskiner efter at være blevet testet og før selve valget.
Tabte stemmer
Eksperterne mener heller ikke, at sikkerheden er god nok, hvis maskinerne går ned. Mange af de elektroniske maskiner er papirløse, og der er derfor ingen mulighed for at genskabe stemmeinformationerne, hvis maskinerne bryder ned.
- En vælger kan ikke føle sig sikker på, at hans stemme tæller med, hvis der skulle ske tekniske eller maskinelle fejl. Der er heller ikke noget fysisk dokument, der kan bruges, hvis det skulle blive nødvendigt med en omtælling, pointerer professor Aviel Rubin.
Manglende træning
Et andet problem er manglende uddannelse af valgmedarbejderne. Mange stater giver ikke valgmedarbejderne den fornødne træning i, hvordan de skal håndtere stemmemaskinerne, og hvordan hele stemmeprocessen foregår, påpeger juraprofessor Daniel Tokaji fra Ohio State University, der er ekspert i stemmerettigheder i USA.
- Manglende uddannelse kan resultere i, at medarbejdere ikke har prøvet at betjene maskinerne før selve valgdagen, eller at de er usikre på, hvordan valget skal forløbe, fortæller professor Daniel Tokaji.
Dårlige erfaringer
Californien er en af de stater, der siden præsidentvalget i 2000 har indført elektroniske valgmaskiner. Ved primærvalget i foråret blev de anvendt første gang, og det medførte en række af forventede problemer, forklarer professor Daniel Tokaji.
- Medarbejderne var dårligt trænede. I Los Angeles-området kom valgmedarbejdere eksempelvis til at udlevere de forkerte valgkort, så flere tusinde stemmer blev kendt ugyldige. På valgsteder i San Diego kunne medarbejderne ikke få maskinerne til at virke og måtte derfor afvise vælgere, der aldrig kom igen, forklarer Tokaji.
Til det forestående præsidentvalg er det nu besluttet i Californien, at alle elektroniske maskiner skal udskrive en papirkvittering, og at visse maskintyper ikke må anvendes.
International overvågning
Den store usikkerhed om den amerikanske valgproces har fået OSCE til for første gang nogensinde at sende et hold af observatører til at overvåge det amerikanske valg i november.
Det forventes, at observatørerne hovedsagligt vil følge valget i de såkaldte swing-stater, hvor stemmeforskellene på republikanere og demokrater er små. Flere af swing-staterne, som Florida, Pennsylvania, New Mexico og Tennessee, planlægger at anvende papirløse elektroniske stemmemaskiner.
Det er endnu uvist, præcis hvad OSCE's planer er, og hvor meget observatørerne vil kunne overvåge, fortæller Urdur Gunnarsdottir, der er talskvinde for OSCE. Planerne vil blive offentliggjort i næste uge.
Billedtekst:
Det forventes, at næsten 50 millioner amerikanere skal sætte deres kryds elektronisk ved enten Bush eller Kerry ved det kommende præsidentvalg. Foto: PRNewsFoto
Boks:
Vælgerne er ikke bekymrede
De amerikanske vælgere har stor tillid til at skulle stemme på elektroniske stemmemaskiner. En analyse gennemført af analyseinstituttet Ponomon Institute blandt 3.000 vælgere og 100 it-eksperter, viser, at de to grupper er meget uenige om sikkerheden for papirløse, elektroniske maskiner.
Langt størstedelen af vælgerne, 75 procent, føler sig sikre ved at stemme på elektroniske maskiner. For eksperterne er det omvendt: 81 procent har meget lidt tillid til maskinerne.
Halvdelen af vælgerne føler sig mere trygge ved elektroniske maskiner end ved de gamle papirvalgsedler. Igen er eksperterne langt mere skeptiske. 83 procent af eksperterne mener, at elektroniske stemmer er mindre sikre end papirstemmer. just
Boks:
Danskerne er mere tilbageholdende
I Danmark har der ikke været afholdt valg på elektroniske stemmemaskiner. Der er heller ingen planer om det foreløbig ifølge valgkonsulent Anne Birthe Pade fra Indenrigsministeriet.
Hun påpeger, at andelen af ugyldige stemmer i Danmark ligger helt nede på en procent. Det skyldes, at der typisk kun skal afgives en eller to stemmer pr. vælger til et valg. I USA skal der ofte afgives langt flere stemmer, og sandsynligheden for fejl er derfor langt større.
De eneste elektroniske valg, der har været afholdt i Danmark, har været kombinerede web- og telefonafstemninger. Slangerup-kommune har eksempelvis i foråret gennemført en vejledende elektronisk web- og telefonafstemning i forbindelse med kommunesammenlægningen. Men regeringen har ingen planer om at udbrede disse typer valg. just
