På vej mod en mere åben og standardiseret verden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. september 2004.


En række nye og kommende standarder etablerer fælles løsninger på problemer, der er aktuelle i forbindelse med IP-telefoni.

I den tidlige fase byggede IP-telefoni til en vis grad på producenternes egne løsninger, men i øjeblikket bliver en række standarder ratificeret, så de dækker delproblematikker inden for IP-telefoni. Mange virksomheder foretrækker standardiserede løsninger, fordi de derved ikke tvinges til at binde sig til en enkelt producent, og fordi standardiseret teknologi ofte når bredere ud og dermed bliver billigere.
For cirka 12 måneder siden kom 802.1x, som populært sagt definerer, hvordan man kobler brugere på et netværk. Den er nu implementeret på mere avancerede switche.
Med denne standard kan man sikre, at brugerne kommer på nettet med det rigtige sikkerhedsniveau, og den sætter netværket i stand til at bedømme, hvilken type enhed brugeren benytter, og om der er virus på den.
- Principielt er IP-telefoni blot endnu en applikation på netværket, men den er betydelig mere tidskritisk end for eksempel e-mail. Derfor er det vigtigt, at netværksadministratorerne styrker sikkerhedspolitikken og kobler folk på nettet på en måde, der minimerer mulighederne for forsinkelser, siger markedschef Martin Cordes fra Hewlett-Packards (HP) netværksafdeling.
HP har sammen med en række andre netværksselskaber dannet Trusted Computing Group, der arbejder på det såkaldte Trusted Network Connect. Det er et forsøg på at etablere en åben arkitektur, som skal gøre det yderligere enkelt at sikre forbindelserne ud til enhederne fra netværk. Udviklerne bag dette initiativ forventer at skulle bygge videre på 802.1x.
Strøm via netværket
I forsommeren i år ratificeredes standard 802.3af, som definerer, hvordan der kan leveres strøm over netværket - blandt andet til IP-telefonapparaterne.
Dermed ligestilles disse med almindelige fastnet-telefoner, der henter deres strøm via telefonnettet, og hvis man i øvrigt har sikret sit netværk med nødstrøm, kan man have telefonforbindelser, selv om strømmen skulle gå. Desuden giver det større fleksibilitet, at man udelukkende behøver tænke på netværksstik, hvis man skal flytte en telefon.
Der har tidligere eksisteret løsninger til at levere strøm til IP-telefoner over netværket, men de har været begrænset til en enkelt leverandør.
I øjeblikket arbejder en gruppe under standardiseringsorganisationen IEEE, som står for alle de standarder, som nævnes her, med specifikationer for automatisk konfigurering af IP-telefoner. Denne, som får betegnelsen 802.1ab, ventes ratificeret i starten af næste år.
Dermed vil man kunne konfigurere IP-telefonerne centralt i stedet for som i dag at skulle gøre det på hvert enkelt apparat. Det er en mindre forenkling, men det kan give en effektivisering i organisationer, hvor der skal sættes mange telefoner op.
Trådløs IP-telefoni
Større effekt ventes den kommende trådløse standard 802.11e at få, når den bliver færdig - formodentlig i begyndelsen af næste år. Den standardiserer prioritering, også kaldet Quality of Service (QoS), på trådløse lokalnet.
Dermed bliver det muligt at levere trådløs IP-telefoni med garanteret kvalitet over disse netværk, som dermed bliver et reelt alternativ til de DECT-net, man benytter i dag.

Billedtekst: - IP-telefoni er principielt blot endnu en applikation på netværket, men det er mere tidskritisk, og for at begrænse forsinkelser er interoperabilitet og standardisering vigtig, siger Martin Cordes fra Hewlett-Packard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere