It-investeringer under pres udefra

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. oktober 2004.


Tidligere levede it-investeringer deres eget liv - uafhængigt af udefrakommende faktorer. Sådan er det ikke længere.

Mens it-beslutningstagere fra hele Europa var samlet til IDC's IT Forum i Paris, steg oliepriserne til et rekordhøjt niveau på over 50 dollars pr. tønde. Og ved selve IT Forum advarede to af verdens førende økonomer om problemer i verdensøkonomien og faldende vækst i 2005.
For bare et par år siden ville den slags dårlige nyheder ikke have rokket ved forventningerne til it-investeringerne. Men sådan er det ikke længere, erkender John Gantz, som har ansvaret for al research i analysehuset IDC.
- Hverken Vietnam-krigen eller den første Golf-krig influerede på it-investeringerne. De kørte deres eget løb. Men det ændrede sig i 2001. Nu er it-markedet knyttet til den generelle økonomiske situation på en måde, vi aldrig tidligere har set. Og det påvirkes af faktorer, som ryster økonomien - alt fra statskup i Venezuela til et udbrud af kogalskab i USA, siger han.
Dystre udsigter for den globale økonomi blev trukket op af professor Joseph Stiglitz fra Columbia University, som vandt Nobel-prisen i økonomi i 2001, og lederen af det franske Observatoire Francais des Conjonctures Economiques, Jean-Paul Fitoussi.

Sluppet for kriser
- Den gode nyhed er, at vi i flere år er sluppet for kriser, som vi havde i hobetal i begyndelsen af 90'erne. Den dårlige nyhed er, at vi ikke har brugt tiden mellem kriserne til at skabe et mere robust og balanceret system. Så når der opstår problemer i ét land, smitter det hurtigt, og vi har globale økonomiske problemer. Problemerne er fundamentale, og udsigterne er bedrøvelige, sagde Joseph Stiglitz.
Han spår om tilbagegang i 2005 i forhold til i år. I USA peger han på skattelettelser uden effekt, begyndende rentestigninger, accelererende gæld og voksende arbejdsløshed. Foruden naturligvis de markant højere oliepriser.
- Med stor usikkerhed om olieprisudviklingen og situationen i Mellemøsten er der ikke noget at sige til, at mange virksomheder udsætter deres investeringer. I Europa ser det heller ikke godt ud, samstemmer de to økonomer. Europa halter bagefter, og begge økonomer peger på, at stabilitetspagten i EU, der skal sikre en stram finanspolitik, gør det noget nær umuligt at puste liv i økonomien.
- Der er den store forskel på USA og Europa, at amerikanerne i det mindste fører en økonomisk politik. På denne side af Atlanten gør man ingenting. Man ser nærmest den økonomiske udvikling som et vejrmæssigt fænomen, der ikke kan gribes ind over for, lød en spids kommentar fra Jean-Paul Fitoussi.
Til gengæld holdes Kina frem som et økonomisk lyspunkt.
- Kina - og Asien i det hele taget - vil fortsat have de stærkeste vækstrater også på ti års sigt. Så det er her, man skal gøre forretninger, sagde Joseph Stiglitz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere