Frygt for succes lammer danske iværksættere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. oktober 2004.


Danske iværksættere skal være bedre til at starte virksomheder og kæmpe mere for at få succes, mener MIT-lektor Kenneth Morse.

- Der er kun en ting, danskere frygter mere end fiasko. Det er succes. Den danske kultur er en hindring i sig selv for at motivere flere iværksættere i Danmark, vurderer seniorlektor ved MIT (Massachusetts Institute of Technology), Kenneth Morse.
Morse er i København for at tale på Regeringens Iværksætterpris 2004 og give gode råd til danske igangsættere. Morse henter sin erfaring som administrerende direktør på MIT's iværksættercenter og har selv været med til at sætte fem succesfulde virksomheder i gang.
Efter lektorens mening skal danske iværksættere være dygtigere til at lede nye opstartsprojekter og være i stand til at sælge deres ideer, hvis de skal være succesfulde i den internationale konkurrence.

Manglende iværksætterkultur
Kenneth Morse efterlyser en god sund iværksætterkultur i Danmark, så danskere forbinder det at være iværksætter med chancen for at opnå succes. Alt for ofte forventer danskere, at iværksættere skal fejle.
- Danmark er et socialistisk land med alt for høje skatter. Skattegrundlaget motiverer ikke til at forsøge at tjene mange penge som selvstændig. Det har resulteret i, at danskerne mangler ambitioner og ikke konkurrerer nok, når de startersom iværksættere, forklarer Morse.

Stærkere kompetencer
På grund af den manglende iværksætterkultur mener Morse, at danske iværksættere heller ikke har opbygget en række nødvendige iværksætterkompetencer.
Iværksættere er eksempelvis oftest ikke dygtige nok til at sammensætte en stærk ledelsesgruppe, der skal sikre, at den nye virksomhed bliver etableret.
- Hvis ledelsen er enten for teknisk fokuseret eller for salgsorienteret, vil virksomheden aldrig få succes. Det er vigtigt at vide, hvad der skal til at få den rette ledelsesgruppe på plads fra starten, fastslår Kenneth Morse.
Ifølge iværksættererfaringerne fra MIT, fejler 80-95 procent af de virksomheder, der har en ren teknisk ledelse. Til gengæld er der en succesrate på 80-95 procent blandt de virksomheder, der kombinerer markedsføring, forretning og tekniske kompetencer.
MIT-lektoren mener også, at danske iværksættere er for dårlige til at sælge. Iværksættere skal være langt dygtigere til at lytte til kunderne og forstå hvad det er, kunderne efterspørger.
- Iværksættere skal være langt bedre til at fokusere på kundernes behov, hvad det reelt er, de tilbyder kunderne, og hvordan produkterne adskiller sig fra konkurrenternes. Man kan have verdens mest avancerede it-produkt, men hvis man ikke kan sælge det, så hjælper det ikke meget, pointerer Kenneth Morse.

Konkrete initiativer
Kenneth Morse mener, at det er på tide at forbedre danske iværksætteres svagheder. Han giver fire konkrete bud på hvordan det danske iværksættermiljø kunne styrkes:
1. Fejre iværksættere. Danskerne skal lære at fejre iværksættere. Det kan være igennem initiativer som uddeling af priser, som f.eks. Iværksætterprisen og mere mediebevågenhed på succesfulde iværksættere.
2. Øge international uddannelse. Danske uddannelsesinstitutioner skal have et bedre globalt perspektiv i undervisningen. Eksempelvis gennem større udveksling af lærere og elever.
3. Efteruddanne i iværksætterkompetencer. Iværksættere skal udstyres med nødvendige iværksætterredskaber inden for blandt andet ledelse, udarbejdelse af forretningsplaner og salgs- og markedsføringstiltag. Eksempelvis på kurser ved regeringens nye Iværksætterakademi.
4. Forbedre salgskompetencer. Iværksættere skal forbedre deres salgs- og kommercielle kompetencer. Gennem efteruddannelse eller konkret markedserfaring. (Det er en kompetence, Morse selv mestrer, og han formår da også at reklamere for sit eget salgskursus for topchefer, der bliver holdt i foråret 2005 i Danmark).

Billedtekst: - Danmark er et socialistisk land med alt for høje skatter, mener MIT-lektor Kennth Morse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere